Præsentation af en sponsor

 

Vi anbefaler:

I vores område findes 2 adresser:
Herlev hovedgade 195, 2730 Herlev

Agenavej 39 B, 2670 Greve

Klik på billedet og se mere om denne sponsors tilbud.

Se alle sponsorer her

Bliv medlem

Vinder i Pink Cup Landsfinale

 

Karin og Birgit

 

80 kvinder, klædt i lyserødt, fra 40 danske klubber fyldte i dag banen på Lübker Golf Resort og dystede om Pink Cups vandrepokal.

Karin Christensen og Birgit Kristensen, der havde vundet henholdsvis A-rækken og B-rækken i vores lokale Pink Cup turnering, repræsenterede Albertslund Golfklub ved Pink Cup landsfinale, der blev spillet i strålende sol i dag på Lübker Golf Resort.

Og hvilken præstation! Birgit fik en fantastisk flot 1. plads i B-rækken med 42 stableford point og de to dygtige damer blev nr. 3 i  holdturneringen.

Også damerne i Albertslund Golfklub kan! Det kan ikke mindst Birgit og Karin, men vi alle være stolte af.

STORT TIL LYKKE

Pink Cup lotteri – genopslag

PINK CUP LOTTERI 2012
Følgende numre er udtrukket i årets PINK CUP
Serie L- stribede lodder
8
35
64
84
94
122
123
142
180
192
194
226
228
229
254
Til lykke til vinderne og 1000-1000 TAK til alle, der har været med til at støtte årets PINK CUP! Vi har i alt indsamlet kr. 11.225,-, der er sendt til “Støt brysterne”Er du en af de heldige vindere, så tag kontakt til Lillan Heinrichs på tlf 2143 3605 eller 4363 0545 for nærmere aftale om udlevering af præmienHUSK! Der kan stadig købes håndklæder, smartbags m m på kontoret i åbningstiderne

Gammel nyhed

Det kan næppe kaldes en nyhed, men alligevel…. vi lovede at bringe Allans båltale i sin fulde længde, når han var kommet sig over heksedrik og trolderier. Det er han nu!

BÅLTALE 2012:

Ja jeg vil først sige mange tak for jeg fik lov at holde båltalen i år, trods travlhed, blev det hurtigt et ja – og det var endda uden at kende vejrudsigten. Lige siden jeg sagde ja, har jeg stort set spillet rigtig dårlig golf, om det så skyldes der er hekse blandt os, skal være usagt, men ikke desto mindre har jeg haft hekseskud, og slået ud af samtlige turneringer jeg har været med i.
Hvorfor holder vi Sankt Hans aften med bål og hekseafbrænding?
Det siges der er meget folketro knyttet til denne årstid. Det meste har vi dog gemt godt og grundigt væk. Vi er nok ikke blevet mindre overtroiske, vi er bare blevet det på andre måder. Vi kender nok alle sammen den med vi ikke må side 13 til bords, hvis man kommer til at ødelægge et spejl, betyder det 7 års ulykke, vi må ikke gå under en stige, og en sort kat over vejen osv. Mange her har jo deres helt eget ritual under en golfrunde, nogle bytter bolden ud hvis den har tilført scorekortet en vandret streg, så er det jo helt klart boldens skyld. Nogle spiller kun med et bestemt mærke på bolden, nogen mener at åen ved hul 5 på det nærmeste er forhekset, og suger boldene til sig. Skal vi se det i lidt større perspektiv, så tror mange jo også, at regeringspartierne holder hvad de lover inden valget. Det kan man vel kalde overtro i stor målestok.
Jeg tror ikke, de fleste mennesker tænker så meget over alt dette, Sankt Hans aften er bare en tradition, men en tradition som både er en af de ældste, og noget af det ypperligste vi har herhjemme.
Men når sandheden skal frem, er Sankt Hans’ oprindelse ikke spor dansk. Vi er slet ikke dem der har startet traditionen. Bare navnet Sankt Hans – det er Johannes døberen – så er vi helt tilbage til Jesu fødsel og Israel. Midsommeren som naturfænomen er nordeuropæisk. De lyse dage og nætter fejres f.eks. overalt i
Skandinavien, England, Irland – ja endda Østrig! Heksen på bålet er en tysk tradition. Det er derfor vi sender heksen til Bloksbjerg en gang om året.
Det vil altså sige, at når vi har sagt Sankt Hansbål og -heks, og kigget os selv tilbage over skulderen, så har vi allerede været i Mellemøsten, Tyskland og flere steder i Skandinavien. Men produktet er det ypperste, i det vi kalder dansk kultur – den danske hygge – og Danmark når det er dejligst! Men oprindelsen er jo ikke spor dansk. Vi har stjålet med arme og ben fra andre dele af verden og skabt noget der er helt specielt dansk. Jamen er det så ikke det, vi er så gode til, ikke kun at stjæle med arme og ben, Men Ups…her kan der laves en tradition med fest, hygge, bål og mad, så skidt med hvem og hvor det kommer fra. Måske er det netop den evne til at hygge os, som er så er dansk og dejligst.
Og traditioner er noget vi godt kan lide at holde ved. Vi har også mange traditioner her i Golfklubben.
Vi har Herretur, dametur, spisematcher hvor herreklubben altid starter med forloren skilpadde og slutter med gule ærter, 60ér klub/ hoplature og meget andet. Vi finder gerne på nye ting, og nye traditioner, og bedst hvis det kan blive hyggeligt og gerne lidt festagtigt. Afholdelse af Sankt Hans aften er også blevet en tradition her i klubben, I år kalder vi det heksematch og samvær – hmm skal jeg nu forstå det sådan at vi hylder hekse og gerne vil have samvær med hekse, burde vi ikke have kaldt det Heksejagt og samvær.
Drachmann skrev i midsommervisen
”Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde”, – er det mon stadigvæk sådan? Har jeg nu i dag været ude og spille med en heks eller trold. Er der virkelig en heks eller trold blandt os her i aften? Spændende spørgsmål, som vi hver især skal svare på –
men her skal i ikke begynde at pege, holde afstemning eller andre ting, jeg vil bede jer holde svaret for jer selv. Men næste gang i skyder bolden i åen på hul 5, og mener den er forhekset, så kig lige over skulderen og se hvem det er i spiller med.
Men hvorfor brænder vi egentlig Sankt Hans bål? Det bål som brændes til Sankt Hans, er ikke det samme bål, heksene blev brændt på.
Midsommerilden og glædesblusset, har en noget anden historie end det dystre i henrettelses bålet, der blev anvendt, når hekse skulle af med livet. Sankt Hans bålet er blot en af flere båltraditioner i vort samfund. Bålet er altid blevet opfattet som et middel til at afværge noget ondt. Og heksen vi sender af sted nu om dage er en tysk tradition som kom til Danmark i 1920érne.
Anne Palles fra Tåderup, var den sidste som blev dømt til bålet 1693,
Anne blev senere benådet af kong Christian den Femte. Man kan sige at allerede dengang havde vi et kongehus som var lidt foran i tiden, Annes benådning gik ud på, at hun slap for at blive brændt levende, men skulle halshugges først. Inden henrettelsen fik Anne dog en halv potte vin til 8 skilling at styrke sig på. Det fremgår af amtsregnskabet, som man i dag kan finde på Rigsarkivet.
Som sagt bruger man ikke bål til at straffe eller håne folk i dag, det har man E-mails, facebook, twitter, sms’er læserbreve, eller andre moderne kommunikationsmidler til, og de virker, ingen tvivl om det, måske endda stærkere.
Drachmann skrev også i samme vise, som vi synger lige om lidt, ”Vi elsker vor land, men ved midsommer mest”
Tja var Drachmann mon også golfspiller?
Ingen tvivl om at langt de fleste her i golfklubben nyder midsommer mest, dog med enkelte undtagelser, og jeg kender til en, det er min kone, Yvonne mener nok at første vers burde blive ændret til:
Vi elsker vort land, men ved juletid mest, når den signede Jul tænder stjerner i træet, med glans i hvert øje. Og sådan er vi jo heldigvis så forskellige.
Jeg vil slutte af med et lille rim.
Traditioner og refleksioner, hekse eller gamle koner og midsommertoner, noget at spise og noget at drikke ,… jeg ved snart ikke.

Golfklubben ligger tæt på landet, desværre ikke med udsigt til vandet,
Salg af bolde, handsker og meget andet fra et kontor,  som altid er godt bemandet.

En golfklub med mange venner og dem, man bare kender.

En klub med meget hygge, hvor spillet ofte bruges til at knytte venskaber og særlig traditioner,
Hmm Hvem snakkede om refleksioner.
Her til sidst ved Midsommersbål, løfter vi vores glas og siger skål,

og giv den bare en ordentlig salut, for Danmarks hyggeligste klub.

Mange tak

Heksedrik og Trolderier..

Sankt Hans aften blev – anført af klubbens overhekse fra dameklubben – fejret på behørig vis med heksedrik, hyggelige konkurrencer på puttinggreen, på indspilsgreen og på banen. Man må sige, at det blev tydeliggjort at overheksene ikke havde konfereret med vejrguden – man kunne få den tanke, at de satsede på vådt træ til bålet, så turen til Bloksbjerg kunne udsættes et års tid…… men

…trods verjgudens manglende samarbejde var det som sædvanlig en hyggelig Heksematch med præmie for længste drive, nærmest kost, bedste hold og de 3 bedste par i aftenens greensome. Igen i år havde mange af klubbens medlemmer fundet vej til klubben med de medbragte kødstykker til grillen og overheksene havde som sædvanlig formået et overdådigt salatbord.

… og alt imens vejret begyndte at arte sig nærmede 60 af klubbens medlemmer sig det vigtigste af alt på så’n en Sankt Hans aften… Bålet med overheksenes overheks allerøverst på skammelen på sin vej til bjerget i Harzen mens overtrolden Allan holdt en rigtig god båltale om forheksede åer og golfkøller (hele talen kommer her på hjemmesiden, når Allan er kommet ud på den anden side af heksedrikkens trolderier) – og så Drachmanns smukke midsommervise til melodi af  P.E. Lange-Müller. Efter en lang og endnu en rigtig hyggelig dag i vores golfklub,  kunne vi alle trætte vende næsen hjemad.

Tak til alle for medvirken til en god dag.

Det vindende hold

Hanne Busse & Erik Jensen – Eva Sørensen & Børge Marcher – Bodil Damkjær & Bo Nielsen havde sammenlagt 121 point.

Resultater for greensome turneringen

1. Majbritt Jensen & Per Pedersen                42 point

2. Marianne Rasmussen & Peter Snedker    37 point

3. Bodil Damkjær & Bo Nielsen                       36 point

Nærmest kosten på hul 8 blev vundet af Kjeld Johanneson

Længste drive på hul 5 blev vundet af  Hanne Busse og Allan Larsen


Pink Cup spilles den 6. juni

PINK CUP 2012

Pink Cup fejrer 10 års jubilæum i år og vi er rigtigt glade for, at vi har været med i næsten alle år. Det var kun det første år vi missede. Turneringen bliver større og større og i år er hele 121 klubber med for at støtte den gode sag – at samle så mange penge som muligt ind til Brystcancerfonden! I forbindelse med 10 års jubilæet håber Pink Cup/brystcancerfonden at runde 20 millioner kroner indsamlet til sagen.

Albertslund Golfklub har bidraget med ca. 100.000 – og det er vel ikke så dårligt! Vi håber, at I også vil være med til at støtte sagen i år!!

Vi spiller Pink Cup onsdag den 6. juni klokken 17.00.

Tilmelding via Golf Box senest lørdag den 2.juni. Matchfee kr. 125,- som lægges i greenfee kassen eller  betales til Inge Johanneson.

Damer har fortrinsret til deltagelse, men vi byder hjertelig velkommen til klubbens herrer, som ønsker at ”støtte brysterne”

Der spilles 18 hullers stableford.  Damerne spiller i 2 rækker og herrerne i én række. Efter matchen byder dameklubben på lidt brød og pålæg.

Så skal vi have gang i årets lotteri med mange gode gevinster! Lodderne bliver solgt i klubben på forskellige tidspunkter, så hold øjne og ører åbne!

I år kan man købe golfhåndklæde (100,-), sløjfebroche med ”diamanter” (60,-) og en smartbag til telefon mm – lige til at hænge på bag´en (100,-), Disse produkter kan købes på kontoret i åbningstiden og ved andre lejligheder!

Jeg håber, at så mange af klubbens medlemmer vil støtte denne gode sag og støtte brysterne! Måske kan vi samle så mange penge ind, at vi kan sende vinderne til landsfinalen den 22. september hos Odense Eventyr klub.

Lillan S. Heinrichs


Pink cup 2012

6. juni  – Tilmelding senest lørdag 2/6

90 år og Lisbeth er “still going strong”

Mange af dameklubbens medlemmer var i dag samlet i Porsager for at fejre Lisbeth Launborg på hendes 90 års fødselsdag sammen med Lisbeths familie, naboer og andre venner.

Lisbeth strålede som en sol (som sædvanlig) da hun fik overrakt dameklubbens “Elefantorden” af Lillan.