Præsentation af en sponsor

 

Vi anbefaler:

I vores område findes 2 adresser:
Herlev hovedgade 195, 2730 Herlev

Agenavej 39 B, 2670 Greve

Klik på billedet og se mere om denne sponsors tilbud.

Se alle sponsorer her

Bliv medlem

Herredag 30. september

Vi kan godt se på vejret, at sæsonen nærmer sig sin afslutning. Dagen var lidt grå og fugtig, men alligevel havde 40 spillere valgt at tage en hyggelig runde sammen med gode golfvenner. De sidste kom ind 18.45 og da var der næsten behov for pandelampe på green.

Dagens vindere blev:

A-rækken med 19 points: Rasmus Munk

B-rækken med 17 points: Henrik Winther

C-rækken med 19 points: Bendt Christensen

Nærmest hul kom Mikkel Wessel Larsen med 1,84 m

 

Halvdelen af spillerne, 20 i alt, var fra A-rækken – måske et udtryk for at kampen om årspræmierne nærmer sig sin afslutning.

Næste tirsdag d. 7. oktober er sidste matchdag og der sluttes af med spisning. Tilmelding til dette er afsluttet, men !!! – har du ikke fået dig tilmeldt, så prøv at kontakte Ole Risgaard.

HUSK! – der er gunstart kl. 16.30, så seneste mødetid er kl. 16.00.

 

peter lauge

Herredag 23. september

Sæsonen i herreklubben nærmer sig sin afslutning. Næste tirsdag d. 30. september er sidste ordinære matchdag og tirsdag d. 7. oktober er der afsluttende spisematch, hvor vi runder sæsonen af med et traditionsrigt måltid. Tilmelding til dagen er i gang – tilmeldingslisten sidder i herremappen, så husk at få dig skrevet på. Sidste frist for tilmelding er ved matchen d. 30. september.

Når vi ser på banen og vejret er det næsten ikke til at forstå, at sæsonen nærmer sig sin afslutning. Matchen i dag, der havde tiltrukket 19 spillere om formiddagen og 30 om eftermiddagen,  blev afviklet i strålende solskin og det gav sig udtryk i pæne scores.

Dagens vindere blev:

A-rækken med 19 points:  Mikkel Wessel Larsen

B-rækken med 19 points.  Elvin Blumow

C-rækken med 18 points: Hans Otto Sørensen

Nærmest hul kom Mikkel Wessel Larsen med 0,66 m – han samler vist forråd til vinterens mørke aftener!

Årets pointhøst 23. september

 

peter lauge

 

Herredag 16. september

Efter en uge, hvor herreklubben lå stille på grund af  banerenovering, var 60 golfhungrende spillere mødt op til dagens match. Greenkeepernes slidsomme arbejde ugen forinden  havde gjort sin gavn, banen var i fin stand og sensommerens solskin med 20 gr. i luften gjorde det til en fornøjelse at være golfspiller.

Dagens vindere blev:

A-rækken med 19 points: Søren Kvorning

B-rækken med 17 points: Ib Larsen

C-rækken med 23 points: Lars Buur

Nærmest hul kom Mikael Andersen med 2,51 m.

Næste matchdag er 23. september, hvor der fortsat spilles 9 huller og IKKE 18 huller, som sætternissen ved en fejl har skrevet i årets kalender.

Sæsonen slutter med spisematch d. 7. oktober – tilmelding til denne fra næste tirsdag.

 

Årets pointhøst 16. september

 

peter lauge

Spisematch i herreklubben d. 2. september

Indian Summer og golf passer perfekt sammen. Det havde 47 spillende og spisende golfere valgt at udnytte og havde en dejlig runde på en velplejet bane.

Madholdet havde besluttet en spilleform, hvor de enkelte hulscores, efter spillerens valg truffet før matchen, blev gange t med en faktor 1, 2 og 3  –  det gav anledning til mange taktiske overvejelser.

Næste spisematch er den 7. oktober, hvor madholdet disker op med de traditionelle og meget værdsatte gule ærter. Dette bliver samtidig den sidste match i herreklubben i denne sæson.

I næste uge skal fairways, som det fremgår af hjemmesiden, renoveres og  herredagen d. 9. september aflyses derfor.

Efter måltidet, der som en spændende fornyelse omfattede kinesisk buffet, blev dagens og månedens vindere hyldet under stort bifald.

Dagens vindere:

A-rækken med 40 points: Rene Karlsson

B-rækken med 40 points: Søren Hansen

C-rækken med 40 points: Peter Lauge

Nærmest hul : Kristian Busk med 2,82 m.

Vinder af månedspræmier august:

A-rækken:

1. Jannik Petersen 23 points

2. Poul Bregendahl 20 points

3. Bo Christensen 20 points

B-rækken:

1. Erik Bast 24 points

2. Jens Jørgen Jensen 23 points

3. Henrik Winther 18 points

C-rækken:

1. Micky Risom 24 points

2. Søren Bach Jensen 22 points

3. Tommy Sørensen 15 points

 

peter lauge

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herredag d. 5. august

Vejrguderne er tilsyneladende Herreklubben venligt stemt. Senest gav de mandag en god gang regn, der friskede de begyndende tørkeramte fairways op, og i dag, tirsdag til spisematchen, strålede solen igen og gav spillerne de bedste betingelser. Den efterfølgende vel tilberedte menu blev ligeledes nydt udendørs under lune sommertemperaturer.

Madholdet havde valgt at udfordre spillerne, således at hver spiller kun måtte medbringe 3 jern på banen. Det påvirkede dog ikke dagens scores mærkbart – dette kan rejse det spørgsmål om det er spild af dyre indkøb at  fylde sin bag med 14 jern ??

IMG_0759

Der blev uddelt gratis bærebags til spillerne.

Dagens vindere ( 9-hullers stableford )

A-rækken med 18 point: Claus Behrndtz

B-rækken med 19 point: Peter Kronholm

C-rækken med 20 point: Tommy Sørensen

Nærmest hul med 4,96 m: Rene Karlsson

Vinder af månedspræmier ( juli )

A-rækken:

1.  Jannik Petersen med 22 points

2.  Bo Christensen med 17 points

3.  Bent Jørgensen med 16 points

B-rækken:

1.  Tom Jensen med 20 points

2.  Rasmus Munk med 18 points

3.  Jens Jørgen Jensen med  18 points

C-rækken:

1.  Stig Vissing med 20 points

2.  Ib Larsen med 19 points

3.  Arne Bertram med 13 points

Næste spisematch afvikles d. 2. september og er i sikre hænder på et madhold bestående af Tommy Sørensen, Peter Kronholm, Thomas Kofod og Svend Troelsen.

Årets pointhøst  pr. 5. August

Herredag d. 29. juli

Det var fortsat sommervejr til den lette påklædning, så der blev vist mange flotte solbrune herreben ved dagens match. Sommerens tørke er efterhånden ved at have sat sit præg på fairways, så boldene ruller langt – for nogle spillere nåede de næsten hele tiden frem til en bunker !

Matchen havde tiltrukket 16 deltagere om formiddagen og 38 om eftermiddagen.

Dagens vindere blev :

A-rækken med 37 points : Søren Kvorning

B-rækken med 35 points: Tom Jensen

C-rækken med 32 points: Ole Nysom

Nærmest hul kom Jannik Petersen med 1,03 m.

Næste tirsdag d. 5. august er der spisematch – gå ikke glip af denne gourmetaften. Tilmelding kan frem til 3. august ske i Herremappen.

 

peter lauge

Herredag 22. juli

Termometret viste 30 grader , da eftermiddagens 30 spillere gik ud til dagens runde. Forinden havde 22 spillere om formiddagen nydt vores dejlige bane, der trods den seneste tids tørke stadig fremtræder med grønne fairways.

Boldene fløj langt i det varme vejr og greens var hurtige, men efter at alle havde vænnet sig til det blev scores ganske pæne.

Dagens vindere blev :

A-rækken med 38 points : Bent Jørgensen

B-rækken med 39 points: Per Lorenzen

C-rækken med 34 points: Per Thornholm

Nærmest hul kom Daniel Vide med 0,71 m.

 

Næste spisematch er tir. 5. august  –  tilmeldingslisten var fremme i dag og sidder i herremappen.

Spisematch i herreklubben d. 1. juli

32 brave spillere havde valgt at lægge VM-feberen bag sig og sammen nyde en skøn sommeraften på golfbanen. De havde valgt rigtigt og fik en herlig runde slagspil fra rød tee efterfulgt af en velsmagende gang stegt flæsk med persillesovs.

Uden de store sværdslag dukkede et nyt madhold op på banen og den ansvarsfulde post, der kulminerer med spisematch d. 6. august, varetages af Mikkel Wessel, Bo Christensen og Kim Koefoed.

Efter spisningen blev dagens og månedens vindere hyldet under stort bifald.

Dagens vindere ( 9-hullers slagspil )

A-rækken med 28 slag: Mikkel W Larsen

B-rækken med 34 slag: Peter Skovborg

C-rækken med 31 slag: Eugen Laukamp

Nærmest hul med 1,34 m: Bo Christensen

Vinder af månedspræmier ( juni )

A-rækken:

1.  Poul Bregendahl 25 points

2.  Jannik Petersen 19 points

3.  Bo Christensen 17 points

B-rækken:

1.  Johnny Ransby 23 points

2.  Rasmus Munk 15 points

3.  Jens Jørgen Jensen 13 points

C-rækken:

1.  Mikael Andersen 23 points

2.  Ole Stæhr 22 points

3.  Tommy Sørensen 17 points

 

Herredag 10. juni

Golf og lunt sommervejr hører nu engang godt sammen. Det fik vi til fulde bekræftet, da herreklubben afviklede sin tirsdagsmatch med flotte scores.

I alt 61 spillere, fordelt med 19 om formiddagen og 42 om eftermiddagen, nød vores for tiden meget smukke og velplejede bane. Nogle nød banen så meget, at de tilsyneladende slog lejr undervejs  –  klokken var et godt stykke over 21, da de sidste kom i mål.

Indrapportering af spillere og scores på Golfbox sker uden de store problemer efterhånden som flere og flere bliver fortrolige med systemet. Dagens resultater og Order of Merits fremgår nu af Golfbox, men for at hædre dagens vindere følger de her:

A-rækken med 39 points: Jannik Petersen

B-rækken med 40 points: Svend Rye Jensen

C-rækken med 42 points: Søren Bach Jensen

Nærmest hul kom Svend Rye Jensen med 1,89 m.

Husk at der er tilmelding kørende til både Kalundborgtur d. 28. juni og spisematch d. 1. juli.

Spisematch i herreklubben d. 3. juni

Herredag 3.06.14Herredag 3.06.14Herredag 3.06.14

Paraplyerne dominerede banen da herreklubben afviklede juni måneds spisematch. Da madholdet samtidig afviklede den 9-hullers match som slagspil var der rige muligheder for alle for at få afprøvet hele sit slagrepertoire.

Stærkt inspireret af duften fra madholdets grill lykkedes det dog alle at komme i mål og nyde et måltid, som madholdet skal have meget ros for.

Der blev uden alvorlige overgreb valgt et nyt madhold – tilliden og forventningerne til dem er store.
Johnny Ransby, Anders Olsen, Johannes Kristensen og Kristian Busk er de heldige og vi forventer intet andet end perfektion fra den kant…..Altså: Høje scores, godt vejr, velafviklede runder og god mad den 1. juli.

Dagens vindere af de 9-hullers slagspil blev:

A-rækken: Søren Kvorning

B-rækken: Johnny Ransby

C-rækken: Jens Poulsen

Nærmest hul: Johnny Ransby med 3,72 m

Under stor applaus blev månedspræmier for maj uddelt:

A-rækken:

1. Bent Jørgensen  20 points

2. Jeff Glemø  16 points

3. Mikkel Wessel  16 points

B-rækken:

1. Bo Guldhammer  19 points

2. Jens Jørgen Jensen  17 points

3. Elvin Blumow  16 points

C-rækken

1. Johnny Ransby  20 points

2. Tommy Sørensen  17 points

3. Per Mortensen  17 points

 

Til sidst en reminder. Tilmeldingen til herreklubbens sommertur til Kalundborg d. 28. juni er i gang. Gå ikke glip af denne festlige dag – tilmeldingsliste i herremappen.

 

Stillingen: Årets pointhøst 3. juni

Herreklubbens tur til Kalundborg

IMG_6969    Som altid flotte præmier i sommerturneringen

 

Herreklubbens sommertur går i år, som allerede annonceret i Herrekalenderen, til Kalundborg.

Turen finder sted lørdag d. 28. juni 2014 og der er nu åbnet for tilmelding til turen  –  tilmeldingsliste findes i Herremappen.

Opslag med praktisk info om turen er opsat i Klubhuset og vedlagt dette indlæg.

Vi håber på god tilslutning til en tur, der har tradition for at være en rigtig vellykket dag med mange muntre indslag.

Deltagerbetaling er fortsat kr. 400 for hele herligheden.

 

Bestyrelsen

 

Kalundborgtur indbyd.

Herredag 27. maj

Endnu en flot herredag på banen med et stort antal deltagere i turneringen  – i alt 66 spillere formiddag og eftermiddag.

Rutinerne med indtastning af deltagere i dagens turnering og efterfølgende indrapportering af scores er ved at finde sin form.

Dagens vindere blev:

A-rækken med 34 points: Bent Jørgensen

B-rækken med 37 points: Bo Guldhammer

C-rækken med 35 points: Søren Bach jensen

Nærmest hul kom Jeff Glemø med 0,51 m – flot resultat !

Næste tirsdag d. 3. juni er der spisematch med gunstart kl. 17.00 og mødetid 16.30. Du kan endnu nå at tilmelde dig i Herremappen – sidste frist er søndag d. 1. juni.

Sommerturen til Kalundborg nærmer sig – den finder sted lørdag d. 28. juni. Opslag er opsat i klubhuset og lagt på hjemmesiden. Tilmeldingsliste er sat i Herremappen og tilmeldingsfrist er tir. 24. juni, men meld dig gerne i god tid.

Til sidst en løftet regelfinger:  Herrematchen om tirsdagen afvikles som en slagspilturnering og ifølge regel 7-1B må ingen spiller øve sig på banen før dagens runde.  Overtrædelse medfører diskvalifikation.

Herredag 13. maj

Så fik vi rigtig taget hul på sæsonen med den første tællende 18-huls match. Som noget nyt i år blev det på generalforsamlingen d. 8. april vedtaget, at herredagene, hvor der spilles 18-huller, afvikles som en tællende turnering.

Premieren fandt sted 13. maj , hvor 56 spillere formiddag- og eftermiddag afviklede dagens turnering. Med en stor indsats fra adskillige IT- og Golfboxkyndige lykkedes det i løbet af aftenen at få alle dagens scores tastet ind i Golfbox, så dagens resultat nu fremgår heraf.

Du finder dagens resultat ved at gå på Golfbox.dk og ind i Klubturnering. Under fanebladet KALENDER findes de enkelte matcher og under ORDER OF MERITS kan du se pointstillingen i de 3 rækker.

Dagens vindere skal dog ikke slippe for hæderen ved at fremstå på denne side, så her er de:

A- rækken med 37 points: Bent Jørgensen

B – rækken med 39 points: Jørgen Malmgart

C – rækken med 37 points: Johnny Ransby

Nærmest hul: Bent Jørgensen med 1,73 meter

Efter den gode start fortsætter vi med tællende turnering d. 20. maj. Formiddagsholdet skal blot skrive sig ind i bogen som hidtil og eftermiddagsholdet vil blive guidet på dagen indtil vi finder den helt endelige form.

De manglende gavekort fra udlevering af månedspræmier d. 6. maj er nu til stede. Få dem venligst afhentet hos Jeff eller Kim, så vi kan få dem ud af verden inden næste præmieudlevering.

Herredag d. 29. april 2014

Sommerens tidlige visit har sat sit præg på herredagen. Rekordmange, i alt 67 spillere , var mødt til dagens match, heraf 24 om formiddagen.  Scores var også helt i top, hvilket fremgår af vinderlisten.

Dagens skribent var så privilegeret at gå sammen med Ole Nysum, der scorede 4 par i træk og samlet 21 points for de 9 huller. Man får den tanke om det sublime spil skyldes lettelsen over at have fået løftet herreklubbens kassererjob af skuldrene. Man må så håbe, at det ikke har den modsatte effekt for den nye kasserer, Kim Koefoeds,  fremtidige score.

Dagens vindere blev:

A-rækken med 20 points: Jeff Glemø

B-rækken med 22 points: Tom Jensen

C-rækken med 21 points: Ole Nysum

Nærmest hul kom Rene Karlsson med 1,65m

Næste tirsdag d. 6. maj er der spisematch med gunstart kl. 17.00 og mødetid 16.30. Er du ikke allerede tilmeldt er der endnu ledige pladser i herreklubbens mappe – sidste tilmelding søndag 4. maj.

Herredag d. 22. april 2014

Kalenderen viser fortsat april, men dagens match blev afviklet i et strålende solskinsvejr, der gav spillerne en oplevelse af, at sommeren allerede er over os. De bare arme og ben blev luftet, men kuløren på disse afslørede, at vi netop kun har forladt vinterens mørke.

Banen tog sig ud fra sin smukkeste side – dog kunne mange godt have undværet udfordringerne på de nyproppede greens – det skal være skidt før det bliver godt.

Det gode vejr havde lokket 19 spillere om formiddagen og 39 om eftermiddagen.

Dagens vindere blev:

A-rækken med 18 points: Søren Kvorning

B-rækken med 17 points: Erik Bast

C-rækken med 20 points: Søren Bach Jensen

Nærmest hul kom Johannes Kristensen med 1,83 m.

Vi har endnu en spilledag, tir. 29. april, tilbage, hvor vi kun spiller 9 huller. Derefter følger spisematch tir. d. 6. maj – husk tilmelding i herremappen – og efter denne spiller vi 18 huller.

 

Årets pointhøst: pointhøsten

 

Herredag d. 15. april 2014

Så fik Herreklubben taget rigtig hul på sæsonen. I typisk aprilvejr med sol og frisk nordenvind gennemførte 50 golfherrer, heraf 16 om formiddagen,  sæsonens første match.

Mange havde tyvstartet ugen før, hvor der efter en 9-hullers runde d. 8. april blev afholdt den årlige traditionsrige generalforsamling. Der vil snarest fremkomme et fyldigt referat fra klubbens sekretær, men her skal kort nævnes et par beslutninger fra mødet.

* Der er kommet endnu et nyt ansigt, Kim Koefoed, ind i bestyrelsen. Kim har påtaget sig hvervet som kasserer og skal løfte den tunge arv efter Ole Nysum.

* Alle matcher i Herreklubben, der strækker sig over 18-huller ( fra 13. maj – 26. august ) er officielle matcher, hvor scoren skal indberettes. Bestyrelsen er ved at finde den praktiske løsning.

* Der spilles fortsat om måneds- og årspræmier. Månedspoints samles i den række ( A, B eller C ) hvor man starter måneden, medens årspoints samles i den række, hvor man starter sæsonen.

Dagens vindere blev:

A-rækken med 20 points: Bjørn Sørensen

B-rækken med 23 points: Erik Bast

C-rækken med 21 points: Ole Skovgaard

Nærmest hul kom Poul Bregendahl med 3,84 m

Årets pointhøst er efter første runde på dette link: Årets pointhøst 2014

 

 

Herreklubbens årsafslutning

Så nærmer dagen sig , hvor vi runder sæsonen 2013 i Herreklubben af.

Det sker som tidligere omtalt

Tir. d. 5. nov. i Fun City Sport, Hørkær 1-3, 2730 Herlev.

Vi skal igennem den 18-hullers naturtro indendørs minigolfbane – medbring egen putter.

Der er “gunstart” kl. 17.00,  så mødetid er 16.30.

Vi er 28 tilmeldte, så der venter en spændende og hyggelig aften. Efter spillet er der spisning – pris for hele arrangementet er 150 kr. , der betales, gerne i lige penge, til kassereren.

 

På gensyn

Bestyrelsen

Herredag d. 1. oktober 2013

Efteråret har gjort sit indtog og herreklubben afviklede i dag sin sidste ordinære spilledag. Næste tirsdag d. 8. oktober er der spisematch og herefter holder herreklubben vinterpause.

Spillelystne golfere skal dog ikke miste modet; der er mange tilbud i klubben. Vinterbørnene og Søndagsbørnene har meldt deres ankomst og starter sæsonen ult. oktober – se mere herom på hjemmesiden.

Dagens match blev afviklet i smukt efterårsvejr med vekslende sol og skyer. Formiddagsholdet har tilsyneladende udnyttet vejret bedst, idet 2 af vinderscorende blev præsteret om formiddagen.

Formiddagsholdet omfattede 16 spillere og 37 spillere deltog om eftermiddagen – i alt 53 deltagere på herredagen, hvilket må siges at være ganske flot ved sæsonens afslutning.

Dagens vindere blev:

A-rækken med 20 points: Thomas Kofod

B-rækken med 22 points: Johannes Kristensen

C-rækken med 21 points: Peter Snedker

Nærmest hul kom Peter Skouborg med 0,58 m.

Spillesæsonen slutter næste tirsdag d. 8. oktober med spisematch, hvor der serveres de legendariske gule ærter. Har du ikke allerede tilmeldt dig denne klassiker, kan det nås endnu – tilmeldingslisten sidder i Herreklubbens mappe indtil søndag d. 6. oktober.

Matchen afvikles med samlet gunstart kl. 16.30, så der er mødetid sen. kl. 16.00.

Herreklubbens sæsonafslutning finder som tidligere annonceret sted tir. 5. november 2013 i Fun City Sport i Herlev. Vi starter spillet kl. 17.00, så der er mødetid sen. kl. 16.30.

Tilmeldingsliste sidder i herreklubbens mappe og tilmeldingsfristen er 15. oktober – gå ikke glip af denne hyggelige aften sammen med golfvennerne.

 

Spisematch i herreklubben d. 3. september

Den danske sommer vil ingen ende tage. Kalenderen skrev d. 3. september og alligevel kunne 37 sultne spillere nyde middagen på klubhusets terrasse. Efter 9 huller med alle slagspillets glæder var appetitten stor og madholdet diskede op med lækre pølser og revelsben.

Herreklub 3. sept. 13

Næste og sidste spisematch i år bliver d. 8. oktober og maden den dag varetages af

Ole Nysom, Flemming Petersen, Ole Risgaard og Peter Lauge

Efter denne aften er sidste begivenhed i herreklubbens kalender afslutningen d. 5. november – tilmeldingsliste sidder i herreklubbens mappe.

Efter spisningen blev dagens og månedens vindere hyldet under stort bifald.

Dagens vindere ( 9-hullers slagspil )

A-rækken med 34 slag: Mikkel W Larsen

B-rækken med 33 slag: Jørn Bast

C-rækken med 31 slag: Flemming Petersen

Nærmest hul: Flemming Petersen med 3,51 m

Vinder af månedspræmier, august:

A-rækken:

1. Jonas Gotfredsen 19 point

2. Jeff Glemø 18 points ( bedst sidst )

3. Sugar Mlangeni 18 points

B-rækken:

1. Knud Heinrichs 23 point

2. Leo Dahl 18 point

3. Henrik Winter 18 point

C-rækken:

1. Kim Andersen 26 point

2. Flemming Kjeldsmark 15 point

3. Søren Back Jensen 14 point

 

Årets pointhøst 3. September

 

Herreklubbens sæsonafslutning

Vi har endnu 5 spilledage tilbage i herreklubben inden vi lukker ned for sæsonen 2013 ved en festlig afslutning i Fun City Sport d. 5. november.

Det er imidlertid altid godt at være ude i god tid, så reserver allerede nu dagen i kalenderen og noter din tilmelding på sedlen i herreklubbens mappe.

Dagens nærmere forløb fremgår af vedhæftede indbydelse.

 

Vi håber at se rigtig mange til nogle hyggelige timer sammen

 

Herreklubbens bestyrelse

IMG_6710Afslutning 2013

Herredag d. 13. august

Sommerferien er slut for de fleste og det kan ses på cykelstierne i Albertslund og motorvejene omkring København. Det kan også ses på golfbanen i Albertslund, hvor 63 spillere deltog i herreklubbens match, fordelt med 21 om formiddagen og 42 om eftermiddagen og aftenen.

Især de sidste lagde ryg til nogle kraftige byger, men det til trods var humøret højt og scores ganske pæne.

Resultatet af dagens match blev:

A-rækken blev vundet af Sugar Mlangeni med 40 points

B-rækken blev vundet af Knud Bender med 38 points

C-rækken blev vundet af Ib Larsen med 35 points

Nærmest hul kom Jørn Bast med 1,65 m

 

Årets pointhøst 13. august

Herredag d. 9. juli

Vi har nu taget hul på anden halvdel af sæsonen i Herreklubben. Det betyder samtidigt, at vi som et forsøg har nedsat deltagergebyret for dagens match fra 30 kr til 20 kr.

Om det allerede har haft effekt på deltagerantallet i herrematcherne skal endnu ikke kunne siges, men til dagens match var der flotte 54 deltagere fordelt med 12 på formiddagens og 42 på eftermiddagens match.

Det hele blev afviklet i det skønneste sommervejr og de optimale forhold resulterede i ganske pæne scores.

Resultatet af dagens match blev:

A-rækken blev vundet af Thomas Kofod med 36 points

B-rækken blev vundet af Claus Behrndtz med 36 points

C-rækken blev vundet af Tom Jensen med 39 points

Nærmest hul kom Keld Johannesson med 0,40 m

Spisematch i herreklubben d. 2. juli

Det er både på motorvejene og i golfklubben at vi kan mærke sommerferiens indtog. Kun 30 spillere havde lagt billet ind på stegt flæsk og persillesovs, og præsterede inden da 9-huller slagspil på vores bane, der er  i den skønneste stand. Vejret var endnu engang med os og vi kunne nyde maden på terrassen under markisernes lunende “aftendække”.

Eftermiddagen startede med lidt dramatik, da listen over månedens vindere af ukendte årsager ikke var nået frem til madholdet, der skulle stå for uddelingen af gavekortene. Jeff, der er redaktør af stillingsoversigten, er på ferie i Barcelona, men ved hjælp af flere glødende mobiltelefoner lykkedes det madholdet at få fat i Jeff og få samlet de fornødne data. Månedspræmierne blev, som det fremgår af resultatoversigten, udleveret på retmæssig vis til de vindende spillere.

Tak til madholdet for en stor indsats og velkommen til det nye madhold, der står for næste spisematch tir. 6. august.

Holdet består af :  Bo Nielsen, Jens Jørgen Jensen, Ole Skovgaard og Thomas Kofod

Dagens vindere ( 9-hullers slagspil )

Vinder af A-rækken med 34 slag: Jens Jørgen Jensen

Vinder af  B-rækken med 33 slag: Kjeld Johannesson

Vinder af C-rækken med 26 slag: Søren Hansen

Nærmest hul: Hans Otto Sørensen med 2,02 m

Vinder af månedspræmierne, juni:

A-rækken med 19 points: Jeff Glemø

B-rækken med 28 points: Claus Behrndtz

C-rækken med 23 points: Flemming Kjelsmark

Herredag d. 25. juni

På vej til at skrive om dagens herrematch var jeg forbi hjemmesidens beretninger om øvrige aktiviteter i klubben – jeg skal love for at der sker noget.

Stor sveddryppende aktivitet i 60’er klubben torsdag, et muntert Sct. Hans arrangement søndag og så en fantastisk historie fra damerne, der med udslag på hul 4 slog en måge omkuld.

Enkelte birdies, dog uden fugle involveret, var der også på herredagen. I alt var 22 spillere på banen om formiddagen og 33 spillere om eftermiddagen.

Resultatet af dagens match blev:

A-rækken blev vundet af Jannik Petersen med 37 points

B-rækken blev vundet af Claus Behrndtz med 30 points

C-rækken blev vundet af Per Thornholm med 37 points

Nærmest hul kom Thomas Kofod med 0,24 m

Næste tirsdag d. 2 juli er der spisematch, så der er bestilt godt vejr på terrassen.

Herredag d. 18. juni

Endnu en dag viste den danske sommer sig fra sin smukkeste side. Både formiddags- og eftermiddagsspillerne kunne nyde en spillerunde i strålende sol og uden generende vind. Banen tager sig rigtig flot ud for tiden og de gode forhold afspejlede sig i ganske flotte vinderscores.

Der var dog også spillere, der kom ind med færre points på scorekortet  –  og når man spurgte til årsagen fik den “djævelske” semirough omkring mange greens sin del af skylden. For tiden er det ikke kun på PGA-touren, at man kan se spillerne kæmpe med semirough’en omkring greens – det kan vi også i Albertslund.

Dagen havde atter et flot fremmøde med 20 spillere om formiddagen og 41 spillere på det sene hold.

Resultatet af dagens match blev:

Vinder af A-rækken blev Jonas Juhl med 40 points

Vinder af B-rækken blev Claus Behrndtz med 36 points

Vinder af C-rækken blev Johnny Lindberg med 39 points

Nærmest hul kom Tom Jensen med 2,45 m.

Tilmelding til næste spisematch d. 2 juli er i fuld sving. På næste tirsdag er tilmeldingslisten fremme igen, så husk at skrive dig på til en hyggelig aften i klubben.

 Årets pointhøst 18. Juni