Præsentation af en sponsor

Vi anbefaler:

Nykredit

Klik på billedet og se mere på denne sponsors hjemmeside.

Se alle sponsorer her

Indlæg 2016

Årets afslutning den 9. november…

Så var dagen kommet til vi skulle have afslutningsfest, og dette uden golf.

Glade og feststemte medlemmer mødte op kl 18 hvor der var velkomstdrik.
Efter at Inge havde budt velkommen, var det tid til at sætte sig til et flot og veldækket bord.

Dejlig buffet og dertil div. vine blev serveret, samt kaffe og hjemmelavet æblekage.
Sange var fundet frem, og der var en dejlig stemning hele aftenen.

Men, der skulle også deles præmier ud:

Der var månedspræmier:

Oktober:   Randi Louby

Årspræmie:

A-rækken blev vundet af:
l.   Inge Johannesson
2.  Mary Kofoed
3.  Anna Ziegler

B-rækken blev vundet af:
l.   Merete Thrane Krogh
2.  Birgitte Dolcomyn Andersen
3.  Jytte Petersen

Årets Flidspræmie:
Randi Louby, deltaget 18 gange i dameklubbens arrangementer, og fik dermed
vandrelysestagen og 18 lys.

Årets Birdies:
Maj:  Helle Stentoft hul 5 – Inge Johannesson hul 5 – 17 – 9
Karin Christensen hul 7
juni: Anna Ziegler hul 6
Juli: Kirsten Petersen hul 14
August: Grete Madsen hul 10 – Merethe Thrane Krogh hul 5 –
Randi Louby hul 1
Sept: Anna Ziegler hul 9 – Inge Johannesson hul 5
Mary Kofoed hul 16

der-goeres-klar-til-sange det-smukke-bord praemie-fra-pink-lady praemier praemietagerne ugler

En rigtig dejlig aften sluttede herefter.
Tak til alle for en dejlig sæson, alt for kort – vi glæder os allerede nu til næste sommer.
Men alt er jo ikke slut endnu, vi har:

Nissematch den 3. december mødetid kl. 11.00
ALLE kan deltage, både mænd og kvinder, og har du en
partner som ikke spiller golf, kan han / hun sagtens være med til frokosten.
Vi spiller denne dag kun 9 huller.
Se opslag på vores hjemmeside.

Husk også:   5. december   kl. 19.00
der spiller vi ANDESPIL     Alle kan være med til at spille

Gåture / golf i vinterhalvåret
Gåture hver onsdag , hvor man møder kl. 10.00 ved klubhuset
De som gerne vil spille golf, møder også kl. 10.00

Endnu engang tak til jer alle for en god sæson og støtte.

De bedste hilsener
Dameklubben

_____________________________________________________________________

Efterårsmatch i blæst den 28. september.

22 damer havde meldt sig til vores spisematch på en blæsende dag i september.

Vi skulle spille foursome, og efter Inge havde budt velkommen drog 11 glade par ud til deres starthuller.
Mange syntes det var en sjov oplevelse at spille sammen om at få så mange point som muligt.

Efter 9 huller var det tid til dejlig mad, som Inge-Lise og Inge stod for.
Vi fik dejlig kylling med stegte kartofler, karry sovs og salat, et par glas vin, og god kage til kaffen som Else havde lavet.
Opskriften var der mange som fik med hjem.

Vi havde en dejlig aften hvor vi også sang en enkelt sang.
Herefter blev der som sædvanlig delt præmier ud til de par som havde spillet godt.

Dagens vindere blev:
1  Randi Louby og Inge Claudius  med 19 stb
2  Anna Zigler og Yvonne Marcher med 19 stb
3  Else Jensen og Bente Johansen  med 16 stb

Længste drive blev vundet af:  Mary Kofoed
Nærmest hul 8, ingen formåede dette, så blomsterne blev doneret til klubhuset.
Månedspræmie for september:  Randi Louby

img_0608

Det var vores sidste spisematch for i år, men vi har selvfølgelig vores afslutningsfest den
9. november som vi glæder os til.
Denne aften spiller vi ikke golf, vi skal KUN hygge.

Der er åben for tilmelding til vores afslutningsfest på Golfbox nu.

Mange hilsner Inge, Yvonne, Alic, Inge-Lise, Else, og Mary

____________________________________________________________________________

Spisematch 8. september

Sol over Dameklubben.

Der var ikke så mange som havde meldt sig til vores spisematch denne gang, for desværre så konfliktede vores dag med 60’ klubben, som havde showmatch dagen efter, og da flere af vores medlemmer jo ikke er helt unge mere, så er 2 dages golf lige i overkanten.
Men humøret fejlede ikke noget fra de fremmødte, og 16 glade damer drog afsted
for at spille 9 hullers golf, som denne dag var fra  gul tee.
Da alle var inde igen, fik vi sommergryde med ris som Else og Mary stod for, hertil også et glas vin eller to.
Normalt er det jo Alic og Yvonne som er hovedkokke, men Yvonne var forhindret i at være kok, og da Alic jo er blevet hofteopereret og ikke var helt klar endnu, så var det Else og Mary som havde taget kokkehuen på i stedet for.
Til dessert fik vi is med frugter og vindruerne var fra Inges have.
Alt i alt en dejlig dag med god stemning og pragtfuldt vejr.

Vi holder spisematch igen den 28 september,
den sidste for i år, og håber selvfølgelig at se rigtig mange af jer medlemmer.
Vi spiller parmatch denne dag.

Stort tillykke til dagens vindere som var:
Inge Johannesson med 17 stb
Birgitte Delcomyn Andersen med 16 stb
Ulla Vesth med 15 stb
Længste drive på hul 5:  Susanne Friis
Nærmest hul på hul 8:  Ingen formåede dette
Dagens buket: Ulla Høvring
Fidusbamsen:  Inge Christiansen, for dagens præstation.

August måneds præmie:  Mary Kofoed med et gennemsnit på 32.5

img_0601

Mange kærlige hilsner fra:
Alic, Else, Yvonne, Inge og Mary.

___________________________________________________________________

Udedag den 17. august på Hedeland Golfklub

Desværre ikke så mange af vores medlemmer har lyst til at deltage i denne årlige “udflytter” dag,
men det var næsten det samme antal som vi plejer at være.
8 glade damer mødte op til spil kl. 12.00, og vi havde en super dejlig dag, med et pragtfuldt
vejr og nogenlunde godt spil fra alle.
Efter spillet blev der hygget på Hedeland Golfklubs terrasse, og vi fik dejlig mad og drikke.

Dagens vindere blev:
Anna Zigler med 33 stb
Mary Kofoed med 31 stb
Inge Johannesson med 29 stb

_______________________________________________________________________________

Spisematch 3. august 2016

Regn + regn + regn.

Der var 26 friske damer som havde meldt sig til spisematch i august måned.
Desværre, så var vejrguderne ikke søde ved os, denne onsdag.

Inge bød velkommen og håbede at vejret holdt.
Vi skulle spille 9 huller alm. Stableford, og deri også ilagt en puttekonkurrence for holdet.

Vi havde lige slået vores første bold ud, så regnede det bare de næste to timer, øv øv øv.
Omkring kl 19 kom vi våde og forkomne ind og glædede os til dejlig mad.
Og det var dejlig mad, nemlig lækre bøffer, salat og kartoffelsalat og vores humør steg
mange grader i løbet af aftenen.

Efter et par glas vin, som var en del af arrangementet, og et par gode sange fra sanghæftet,
var det våde vejr glemt.
Yvonne og Alis havde lavet mad og Else bagt dejlig kage til kaffen.

Der skulle uddeles fødselsdagsblomster til Ulla Vest og Majbritt Jensen,
begge har haft runde fødselsdage. Mary har check på fødselsdagene.

Dernæst skulle der uddeles månedspræmier for maj – juni og juli måned,
og dette har Else styr på.

Vinderne er:
Inge Johannesson
Merete Thrane Krogh
Majbritt Jensen

Dernæst skulle vinderne for aftenen hædres:

Nr l blev    Inge Johannesson med 16 stb
Nr 2 blev   Ulla Høvring med 15 stb
Nr 3 blev   Mary Kofoed med 14 stb
Længste drive på hul 5 blev: Mary Kofoed
Nærmest på hul 8 blev: Ulla Vest

Vores puttekonkurrence blev vundet af:
Kirsten Petersen, Else Jensen og Inge Johannesson

IMG_0597

Tak for en dejlig aften.

HUSK   Vi har udedag den 17. august kl 12.00 i Hedeland,
Tilmelding på golfbox senest 10. august

Næste spisematch er den 7. september

Kærlig hilsen
Yvonne, Alic, Inge, Else og Mary.

 

_____________________________________________________________________________

Skt. Hans match og hygge 2016

Igen i år havde vi en fantastisk Skt. Hans match med efterfølgende hygge.
Rigtig mange havde igen i år lyst til at være en del af det dejlige samvær som vi har tradition for
at have i klubben.

Inden matchen, skålede vi alle i lidt boblevand, dameklubben bød velkommen, og aftenens forløb blev kort fortalt.
Vi skulle spille greensome, der var længste drive på hul 5 og nærmest hul på hul 8.

Alle havde store forventninger til spillet, for i dag skulle det være, men nu var det bare lige
om hullerne også var sat godt op.
MEN MEN greenkeeperne havde igen i år lavet hekserier, så mange huller var næsten umulige at komme i hul på.
Det skulle ikke undre os om de ikke havde et noget smørret grin på, da de tog hjem fra klubben.

Flotte scores var der alligevel nogle som kom ind med:

Majbritt og Jens Jørgen med 16 stb – og retten til den grønne og lilla jakke i et år
Leo og Johnny med 15 stb
Anna og Anders med 14 stb
Holger og Flemming med 14 stb
Lorenzo og Svend med 12 stb
Inge-Lise og Bente med 11 stb
Længste drive:   Randi Louby og Mikael Andersen
Tættes hul: Ingen formåede dette.

Efter spillet var det tid til at grille den medbragte mad, og de fleste nåede da også at grille før
heksene skøjtede og bragede over himlen, og regnen silede ned.
Alle tog dog dette med godt humør, de der kunne, sad under markisen – som dog
måtte tømmes for vand flere gange – andre flyttede indenfor.

Div. salater – kartofler – kaffe og hjemmebagt kage blev spist med begejstring.

Vores egen heks måtte vi desværre opgive at sende til Bloksbjerg, hende må vi vente med
at sende derhen til næste år, men sange og båltale blev det alligevel til.

Svend Troelsen holdt båltalen, en dejlig tale med bl.a omtale af vores dejlige klub.

Vi ønsker alle en fortsat god sommer

Mange knus fra dameklubben
Alic – Yvonne – Mary – Else – Inge-Lise og Inge

Stemningsbilleder fra aftenen.

hygge

Stemning 

 

Vinderne    Båltaler
Dagens vindere                                                               Dagens båltaler

_________________________________________________________________

Dejlig Pink Cup dag med dameklubben, og Hole-in-one.   15. juni 2016

Der var dejlige smil og lyserøde t-shirts, da vi skulle starte vores Pink Cup match i Dameklubben.

Der var flere som havde givet en hjælpende hånd med for at få et godt arrangement op at stå.
Poul Bregendal og Jesper havde fundet flotte lyserøde flag til green og lyserøde teestedsmarkeringer,
og der var hejst lyserødt Pink Cup flag på flagstangen.
Vores bane var bare gået i lyserødt.
Banen var sat rigtig flot op af vores greenkeepere.

Pigerne i dameklubben havde pustet balloner op, smurt gode sandwich, og  pyntet vores klubhus rigtig flot.
Vi skulle gå 18 huller og vi startede 47 kvinder og mænd som alle ville støtte vores gode sag.
Der blev virkelig gået til den, flotte resultater blev der lavet.
Og så blev der lavet en hole in one  på hul 8  af Bente Klitgaard, STORT tillykke,
fantastisk, og så gav hun øl til alle der var med i matchen.
Hole-in-one lavet i Pink Cup-turneringer, udløser kr 25.000,- til den pågældende golfklubs Pink Cup indsamling.
Der kan max udløses seks holes-in-one i Pink Cup-turneringen 2016.
Laves der flere end seks holes-in-one, fordeles den samlede pulje på kr 150.000,-
mellem de klubber, der har lavet hole-in-one. Spændende at se hvor meget der bliver til vores klub.

Da vi kom ind var der sandwich til alle, kaffe og dejlig kage som Else havde bagt.
Derefter blev det tid til præmier, salg af lotteri og aktion på det flotte billede som var doneret fra Pink Cup.
Auktionen udløste 600,- kr. Vi har endnu ikke solgt alle lodder til lotteriet, men forventer at de sidste er solgt inden 14 dage.
Alt i alt en dejlig dag til støtte for den gode sag.

Dagens vindere:

Vinder af A-rækken blev:
Randi Louby med 36 point.
Anna Zigler blev nr. 2 med 35 poient
Ulla West blev nr. 3 med 33 poient 

Vinder af B-rækken blev:
Birgitte Dolcomyn Andersen med 35 poient
Birgit Mortensen blev nr. 2 med 33 poient
Nelda Pedersen blev nr. 3 med 30 poient

Vinder af Herrerækken blev:
Jonas Juhl med 37 poient
Poul Bregendahl blev nr. 2 med 37 poient
Peter Loyby blev nr. 3 med 36 poient

Længste drive:   Karin Christensen – Birgitte Dolcomy Andersen – Peter Louby
Nærmest hul 8: Bente Klitgaard Hole in one – René Pedersen

Stort tillykke til alle vinderne.
Vi ses igen den 23 juni til Sankt Hans match.

Mange kærlige hilsner fra Alic – Yvonne –  Else – Mary – Inge-Lise og Inge

_________________________________________________________________________

Dameklubbens fødselsdagsmatch 18. maj 2016

Så blev dameklubben sørme 23 år og det skulle fejres.

Der mødte 30 glade golfpiger op for at fejre os selv, og for at spille greensome,
og det blev en sjov oplevelse for os alle, og vejret, ja det viste sig fra den bedste side.
Det blev en dejlig aften med golf, lækre boller som Kirsten og Hanne stod for.
Senere var der lagkager,  og fællessang, og uddeling af præmier til dem som havde lavet flotte resultater.

Der var mange som havde taget en lille blomst med, som blev til to søde buketter, dejligt at så mange vil deltage i den lille leg.

Vi ses igen den 15 juni til pink cup, husk at vores mænd også er meget velkommen.

Stort tillykke til vinderne af dagens match:

Ulla Høvring / Eva Sørensen med 19 stb
Susanne Friis / Kirsten Pedersen med 17 stb
Karin Christensen / Merete Thrane Krog med 17 stb
Længste drive hul 5:      Inge Johannesson
Nærmest hul 5:             Else Jensen
Månedspræmie i april:    Inge Johannesson

Mange kærlige hilsner fra Alic – Else – Inge – Mary og Yvonne.

20160518_201450

Dagens glade vindere

_____________________________________________________________

Suppematchen 13. april 2016

Så fik vi skudt en ny golfsæson i gang med en hyggelig suppematch.
Rigtig mange havde meldt sig til denne første match, for dejligt var
det at komme i gang igen med vores golfspil.

Inge bød velkommen til matchen og dejligt at se så mange til årets første match.
Som noget nyt vil vi til hver spisematch snakke om regler.
Denne gang var det om markeringspæle, hvad må vi og hvad må vi ikke.

Herefter gik vi alle til vores tildelte starthuller, og ønskede kun godt vejr. I det fjerne
var der mørke skyer, men kom det nærmere ??

Alle var glade da matchen var vel overstået. Det havde været koldt, med lidt regn, så
det var dejligt at komme ind til lækker oksekødsuppe som Inge og Alic havde lavet.
Inge-Lise havde lavet flutes, og Yvonne stod for de gode romkugler til kaffen.

Så var der bare en god stemning, og den blev ikke dårligere af de flotte resultater der var blevet lavet på banen.
En flot stor buket var lavet af flere damer som havde medbragt et par blomster / grene og lidt grønt fra haven,  Susanne var den heldige vinder af denne.

Vi siger tak for en dejlig aften og glæder os til vores fødselsdagsmatch den 18. maj, hvor vi håber der er nogle  som vil hjælpe med at bage boller.

Obs..     Dameklubbens kalender kan i finde i damemappen og på vores hjemmeside.
Vi starter vores onsdagsmatcher den 20. april, hvor vi trækker lod ved hul 1 kl. 8.45
og igen kl. 14.45
men vi har jo hele dagen og kan spille i, så aftal hvis I ikke kan komme til en af de ovenstående tider.

Dagens vindere:
Kirsten Petersen    19
Jytte Pedersen      18
Anna Zigler           17
Længste drive:
Randi Louby

Suppematch Borddækningen Suppematch til start Truende skyer

Pas rigtig godt på hinanden.

De kærligste hilsener fra damebestyrelsen
Inge, Alic, Yvonne, Mary og Else

 

 

 

Referat at generalforsamling i dameklubben

Tid.: Onsdag d. 17. februar 2016 kl. 19             Sted: Klubhuset

Velkomst og valg af dirigent

Dagsorden
1.  Velkomst, og valg af dirigent
2.  Bestyrelsens beretning for 2015
3.  Regnskab fremlægges til godkendelse
4.  Kontingent
5.  Forslag fra medlemmerne
6.  Forslag fra bestyrelsen
7.  Valg af formand
Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af revisor
Valg af revisorsupp.
9.  Eventuelt

Pkt. 1    Velkomst og valg af dirigent

Yvonne Snefeldt bød velkommen til alle 39 fremmødte

Herefter valg af dirigent: Bestyrelsen foreslår Kirsten Kjærsgaard, som valgtes.
Kirsten takkede for valget. Konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt.

Pkt. 2    Dameklubben anno 2015   v/ Yvonne Snefeldt
Beretning tidl. udsendt

Yvonne bød velkommen, og skulle hilse fra Janne, og sige, at hun var ked af at hun stoppede som formand,
det var ikke fordi hun var ked af dameklubben, men det var pga at hendes mand ville til en anden klub.
Janne ønskede ikke det skulle offentligøres før efter hun havde skiftet klub.

Det nye komfur som dameklubben havde været med til at købe, har kostet dameklubben kr. 1080,-

Herefter var der en kommentar om, at man syntes det havde været på sin plads, at dameklubsmedlemmerne
havde fået at vide, at Janne fraflyttet.
Igen, Janne ønskede ikke dette, og at medlemmerne fik det at vide i indkaldelsen til generalforsamlingen den
26. januar.

Beretning blev vedtaget.

Pkt. 3    Regnskab fremlægges til godkendelse v/ Alic Hougaard
Regnskabet er tidl. Udsendt

Alic kommenterede regnskabet med, at det viser et underskud for året på kr. 2.443,-
Men det er dels fordi der har været flere dameklub-arrangementer hvor der er blevet skænket gratis vin.
Der var ingen kommentarer fra salen, og regnskabet blev herefter godkendt.

Pkt. 4    Kontingent
Kontingentet for 2016 forbliver kr. 150,- årligt

Pkt. 5     Forslag fra medlemmerne
Der var ikke indkommet nogen forslag

Pkt. 6    Forslag fra bestyrelsen
Ingen forslag 

Pkt. 7    Valg af formand:
Janne Rasmussen er fraflyttet klubben derfor valg af ny formand for 1 år
Bestyrelsen foreslog Inge Johannesson

Bodil Damkjær, ønskede at vide hvorfor man ikke havde sendt ud til dameklubmedlemmerne om der var
nogle somville stille op som formand, fordi hun ville bl.a gerne opstille.
Hertil blev der kommenteret, at på indkaldelsen var der gjort opmærksom på, at der skulle vælges ny formand.

Margit Beckmann tilføjede, at hun som nyt medlem i dameklubben syntes der var en underlig stemning omkring valget, og at man skulle være glad for at der var nogle som gerne ville påtage sig dette arbejde.

Herefter blev der holdt 10 min. Pause, da der lige skulle voteres, da der var nogle damemedlemmer som ikke havde betalt kontingent, og derfor ikke havde stemmeret.

Efter votering, og hjælp fra vores klubformand, betalte de sidste medlemmer kontingent, og skriftlig afstemning om
valg af formand mellem Inge Johannesson og Bodil Damkjær begyndte.

Inge Johannesson blev valgt som formand for 1 år med 26 stemmer
Bodil Damkjær fik 11 stemmer – der var 3 blanke stemmer

Valg af:
Kasserer                    Alic Hougaard                         Genvalgt for 2 år

Valg af:
Bestyrelsesmedlem      Mary Kofoed                          Genvalgt for 2 år
Else Jensen                                                                    Valgt for 1 år

Pkt. 8   Valg af revisor
Revisor             Bodil Damgaard                                Genvalgt for 1 år
Revisorsupp.      Inge Povlsen                                   Genvalgt for 1 år

Pkt. 9     Eventuelt

Bodil spurgte om man ikke kunne få en ny damemedlemsliste udsendt, da den sidste var fra 2013,
og selvfølgelig bliver der det.
Herefter takkede Inge Johannesson for valget, og tak fordi så mange har tillid til at dameklubben kommer til
at fungere med hende som formand.
Vi glæder os til at ses den 13. april til Suppematchen.

Til sidst blev der uddelt flotte buketter til bestyrelsen fra medlemmerne.

Tusinde tak fra os alle.
Herefter blev der serveret smørrebrød, ( vin under hele generalforsamlingen ), kaffe og småkager .

På bestyrelsens vegne
Inge Johannesson

 

 

Fri bane eller banelukning…

skaermbillede-golfbox

Vejret