Nyhed: Vinterbørn 2020 – 2021
Lige så stille trækker det mod koldere tider… og det åbner så for Vinterbørnene.
Disse brave herrer stiller op hver tirsdag i vinterhalvåret – både for at spille en – forhåbentlig – god gang golf – men også for at høre de sidste nye jokes, nyheder og andre sladderhistorier.
Sæsonen for vinterbørn begynder tirsdag den 13. oktober.
Som altid mødes deltagerne kl. 9.30 – og lægger en bold i en pose.
Kl. 9.45 bliver der trukket lod til de bolde der skal gå sammen.
Der er selvfølgelig mange gengangere til disse spilledage, men der er ingen tvivl om, at alle herrespillere er velkomne. Bare mød op – uanset vejret – så vil du kunne deltage i det sjoveste, man overhovedet kan lave om vinteren.