SekretariatetBestyrelsenPriserGreen feeNyt medlemskabGeneralforsamligKlubbens historieKlubhusetNyhedsarkivIndlæg 2010Indlæg 2009 Indlæg 2008Indlæg 2007Indlæg 2006Indlæg 2005
ForsideKlubben / kontaktSponsorerKalenderBanenUdvalgEliteUngdom

  
 

08/08 2010

I dag er det lykkedes eliteholdet at spille sig fra 4. til 3. division.

I går (7.8.) tog vores bedste spillere mod CGC (vallensbæk) på hjemmebane. Her blev det til en sejr på 8 - 6. Hermed var grunden lagt til en mulig oprykning. Betingelsen var, at matchen i Brøndby mod Brøndby - i dag - skulle vindes.

I en meget spændende dyst - i pisøsende regn - kunne vores spillere bedst holde koncentrationen fast og grips tørre.

Fra en meget glad og stolt Peter Olsen har hjemmesiden modtaget beretningen om, at Jannik Petersen var ude i et tæt og afgørende opgør, hvor et put på 17. hul og et vundet 18. hul blev afgørende.

Jonas Gotfredsen var øjensynlig flyvende og vinder sin kamp med hele 7 - 5.
Niclas Nielsen var også skarp og vinder 5 - 3, hvor Niclas er 5 under banens par!!!

Matchen mof Brøndby blev samlet vundet med 8 - 6.

Holdet er nu i 3. division - og stort tillykke herfra.

På spørgsmålet om det nu er en enlig svale og om holdet til næste år rykker ned igen, svarer Peter Olsen, at der er al mulig grund til at tro, at dette hold kan holde niveauet flere år frem. Der er endda mulighed og potientiale i holdet til yderligere avancement.

Men altså foreløbig: Godt gået og tillykke!!!

jh

29/07 2010



Lørdag den 14. august kl. 10.00 til 15.00

Alle er velkomne

Golf har ry for at være svært og en sport for de få, men golfklubben vil gerne invitere nye og nysgerrige indenfor for at vise, at golfsporten kan være helt nede på jorden – selv om boldene flyver højt. 
Vi vil gerne vise, at golf ikke behøver at være dyrt, svært eller, at det tager lang tid. Samtidig er golf en rigtig god vej til motion og udeliv og ikke mindst til at møde nye bekendtskaber.

På dagen vil mange medlemmer fra klubben, være parat til at modtage dig og andre besøgende. Der vil både være børn, unge og ældre spillere – ligesom der vil være spillere på forskellige niveau. Sammen vil de sørge for, at du får en god oplevelse og en fornemmelse af spillet, af vores faciliteter og af vores klubliv.

Golfspillet og klubben er et rigtig godt sted at stifte nye bekendtskaber. Den meget brede sammensætning af medlemmer giver rige muligheder for at finde medspillere, der passer i temperament og spillestil, og som kan være en del af den sociale sammenhæng, som golf i høj grad også er.

Vi vil meget gerne have besøg af familier, der samlet kan bruge dagen og golfen som udflugtsmål. Golf jo netop er en sport, hvor alle kan spille med og mod hinanden. En ideel familiesport og interesse som kan medbringes på ferier.

Vi åbner golfanlægget, så du kan prøve at slå bolde ud på drivingrangen, der vil være mulighed for at prøve at putte på puttinggreen og sammen med klubmedlemmer kan du spille et par huller på banen.

Kom i noget tøj du kan bevæge dig i – det er faktisk god motion at spille golf. Vi har jern og køller, du kan låne, så du kan få lov at opleve suset når du rammer en golfbold…. lige bagi.

På terrassen ved klubhuset vil der være lidt at spise og drikke til de trængende. Mens de besøgende så alligevel sidder der og nyder solen og stemningen, vil der være lejlighed til at få en snak med klubmedlemmer om forholdene i klubben. Hvordan kommer jeg i gang? – hvilke jern skal jeg købe? – hvor meget pres er der på banen?. Helt fine spørgsmål, hvor svarene giver mulighed for at svare præcist, men også at fortælle lidt mere om klublivet og arrangementerne.
Klubben byder velkommen – og vi glæder os til at se Jer på golfbanen.

Vi ses på Snubbekorsvej 54, 2620 Albertslund.

Det er rigtig nemt at komme til klubben.
På cykel er der fine forbindelser med stisystemet – og i bil har du sikkert set os fra motorvejen.

Det er rigtig dejligt at kunne komme ind i klubhuset efter en golfrunde. Det kan være for at komme lidt i tørvejr eller for at trække drikkevarer i automaten.

Der er dog et lille problem med adgang og tilgængelighed som klubbens medlemmer kunne hjælpe med.
Tidligere har vores boldopsamlere haft opgaven med at lukke og låse i klubhuset når de nu alligevel var på anlægget. Sådan er det ikke mere. Boldopsamlerne kommer ikke længere kun om aftenen og vi mangler derfor folk til at gå en tur i huset og lukke af.

Opgaven er ikke den største: Havedøren skal lukkes og låses, døren ved Peter PRO skal lukkes og døren ud mod hul 1 skal lukkes. Torsdag - fredag - lørdag og søndag aften kl. ca. 20.00.

I foråret har klubmedlemmer taget denne opgave på skift og det har fungeret ganske godt. Nu er der ikke flere frivillige på listen.

Det er jo altid ærgerligt at skulle indskrænke mulighederne, men konsekvensen af ikke at få frivillige til at påtage sig denne opgave, bliver at havedørene lukkes og låses fra sekretariatets side - hvilket vil sige fra kl. 14.00. Det vil ikke være ønskværdigt, men vi ser ikke ikke andre udveje...

Jo faktisk er der en anden udvej. Vi opfordrer klubmedlemmer til at melde sig til lukke/låsetjansen.
På kalenderen ved ølautomaten kan man melde sig til at tage i klubhuset en uge af gangen og dermed være med til at holde huset åbent længere og brugere i huset glade.

Adgang til klubhuset vil selvfølgelig stadig være mulig gennem de automatiske døre indtil de lukker, og det vil også være muligt at komme ind ved at køre DGU-kortet gennem døråbneren ved hoveddøren.

Kontakt eventuelt Allan Larsen 26 78 24 42

09/06 2010

En af Albertslunds Ildsjæle, Svend Albinus Jørgensen døde den 08. juni 2010 92 år gammel.

Albinus var en pioner- en igangsætter, blandt andet startede han

i 1971 Albertslund Tennisklub. Her var han formand i mange år og han var også en dygtig tennisspiller.

Albinus blev æresmedlem i tennisklubben.

Albinus tog i 1979 initiativet til starten af Albertslund Golfklub..

Albinus sad i bestyrelsen i klubbens trange år indtil 1989.

Albinus arbejdede energisk og var med i utallige møder med kommunen,

for at vi kunne få et  areal, hvor vi kunne anlægge vor golfbane..

Albinus blev æresmedlem i vor golfklub år 2002.

 

Steen Bender

Albertslund golfklub ærer Svens minde





 

Tak til Christian Halgreen for billedet



Vi troede, at det kun var fairways, der skulle under behandling. Men det synes Poul ”Bunkerdahl” åbenbart ikke var nok.

Tak til Christian Halgreen for billedet

Golfens dag i Albertslund den 25. april

”Hold da op – var det mig?”. En besøgende har ramt golfbolden med et lånt 8 jern og kigger lettere rystet på resultatet. Bolden flyver i en ganske flot bue ud mod 100 meter mærket. Næste bold flyver ikke så langt eller lige, men med lidt mere instruktion og målrettet koncentration sker underet igen lidt efter. Smilet breder sig til hele ansigtet. ”Det skal jeg lige prøve igen…”
Ca. 150 mennesker valgte at bruge søndagens forårssol til at prøve kræfter med golfens verden i Albertslund. Helt fra kl. 10.00 stod der besøgende ved hele træningsområdet og på klubbens puttinggreen.
Blandt de besøgende var der en del familier, der samlet brugte dagen og golfen som udflugtsmål. En ganske god ide, da golf jo netop er en sport, hvor alle kan spille med og mod hinanden. En ideel familiesport og interesse som kan medbringes på ferier.
Klubben var godt forberedt med flere klubmedlemmer, der kunne udlåne jern og køller, hjælpe med de første instruktioner og ellers være med til at juble når boldene fløj ud over anlægget. Klubbens ungdom var godt repræsenteret og kunne med entusiasme give gode råd til opstilling og sving. ”Du er nu en tålmodig og venlig ung mand” var kommentaren fra en besøgende, der fik samme instruktion for tredje gang.
Efter de første instruktioner og slag på træningsanlægget tog mange mod tilbuddet om at spille et par huller på banen – for at få en fornemmelse af golfspillet i de rigtige omgivelser.

Golf kan man ikke lære på en dag og det skal være en professionel træner, der giver undervisning under normale omstændigheder. Peter M. Olsen, PGA-træner i Albertslund var til stede hele dagen, men kunne naturligvis ikke nå at give instruktioner til alle de besøgende. Øvede klubmedlemmerne stillede sig derfor til rådighed på Golfens dag. Rigtig begyndertræning starter den 30.april.

På terrassen ved klubhuset var der pølser og lidt at drikke til de trængende og det blev brugt flittigt. Mens de besøgende så alligevel sad der og nød solen og stemningen, var der lejlighed til at få en snak med klubmedlemmer om forholdene i klubben. Hvordan kommer jeg i gang? – hvilke jern skal jeg købe? – hvor meget pres er der på banen? Helt fine spørgsmål, hvor svarene gav mulighed for at svare præcist, men også at fortælle om klublivet og arrangementerne. Fra klubben siger vi tak for besøget – det var en fornøjelse og vi glæder os til at se Jer på golfbanen.

Til de mange aktive medlemmer der gav en hånd ved arrangementet, skal der selvfølgelig også lyde en stor tak. Mange har lagt en god og stor indsats og det vil ikke være rigtigt at fremhæve nogen frem for andre. Det skal dog pointeres, at det var dejligt, at mange unge spillere mødte op og lagde både en stor men i høj grad også en prisværdig indsats. 
Resultatet af dette arrangement er ikke gjort helt op - og bliver det først i løbet af de kommende dage. Foreløbig kan vi glæde os over en flot afviklet dag med klubhuset i festtøjet, som en hyggelig ramme for aktiviteterne.

 

jh 








Klik på billederne for forstørrelse.

Opslag_p__hjemmeside_2010.doc

 

Klik på link for at se video fra hjertestarterkurset

http://pola-dk.qbrick.com/index.aspx?cid=31&mid=2972



Klik på billedet og læs mere


 

Klik nederst på din skærm til højre på 200%

Husk at klikke tilbage til 100% efter læsning.






Plakaterne kan ses i Klubhuset




Sådan ser hjertestarteren ud.

Valg til idrætsråd og inspirerende medlemsmøde i SIA

Mandag den 8. februar kl. byder SIA (Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Albertslund) og Albertslund Kommune velkommen til et arrangement, hvor der både er indstilling og valg til det kommende Idrætsråd og samtidig er et inspirerende medlemsmøde.

Husk tilmelding - se på invitationen!!

Valg til Idrætsråd

Fra kl. 17.30 til ca. 18.30

Albertslund Kommune skal fra 1.4. have et Idrætsråd hvor der både sidder politikere fra kommunalbestyrelsen og foreningsfolk fra de mange idrætsforeninger i kommunen.

 

Tidligere er der udsendt invitationer fra kommunens kulturforvaltning og der er også lavet et foreløbigt kommisorie for idrætsrådet.

Opgaverne i rådet vil være mangfoldige. Tildeling af midler fra kommunens puljer, lokalefordeling og høring i idrætspolitiske spørgsmål.

Fra forvaltningens side er der lagt op til at der kan indstilles og vælge et lige antal medlemmer fra foreningerne - dog mindst 4. Rådets størrelse afhænger i denne udlægning af hvor mange der har interesse i deltagelse i rådets arbejde.

Fra foreningerne - her er det fremdeles SIA - er der lagt op til at der kun skal vælges 4 medlemmer til rådet.

Antale og personspørgsmål afgøres den 8.2.

Fra politisk hold er der allerede valgt 3 politikere, med Lars Toft Simonsen som formand for Idrætsrådet.

 

Lokalt er Jesper Helmer fra golfklubben med i SIA´s bestyrelse. Derfra kommer også en interesse i arbejdet i det nye Idrætsråd. Jesper er således en af de kandidater der kan blive indstillet til en plads i Idrætsrådet. Dette afhænger dog af hvordan mandater og pladser fordeler sig.

 

Inspirerende medlemsmøde

Fra kl. ca 18.30 til ca. 20.00

Her afholder SIA medlemsmøde.

Vi lægger ud med spisning og lytter derefter til et inspirerende indlæg fra Thomas Grønnemark.

Thomas har lavet flere mærkværdige sportspræstationer i sit liv. Hør om ihærdighed og om at opnå det umulige.

 

Se vores invitation herunder - igen: Husk tilmelding

venlig hilsen

Jesper Helmer - på vegne af SIA

Indbydelse fra SIA

SIA_indbydelse_080210.doc