Præsentation af en sponsor

 

Vi anbefaler:

I vores område findes 2 adresser:
Herlev hovedgade 195, 2730 Herlev

Agenavej 39 B, 2670 Greve

Klik på billedet og se mere om denne sponsors tilbud.

Se alle sponsorer her

Bliv medlem

Nyhed: Åbent hus helt hen i vejret

Åbent hus!

Klubfolkene flokkes om huset og alle andre steder hvor vi kan forvente at gæster måtte ønske at komme.
Jern og køller sættes frem – kaffe og te bliver brygget – pølser bliver ristet – øl og vand sættes frem – skilte sættes op.

Vi er klar. … og så regnede det ellers. Temmelig meget.
Et telt blev rejst for at dække låne-udstyret lidt af. Markisen blev trukket frem og tilbage for at lette trykket af det opsamlede vand – i øvrigt til megen moro for flere … altså dem der stod i læ.

Men der kom besøgende. Ikke så mange i begyndelsen, men efterhånden som det klarede op og regnen aftog, kom der faktisk mange. Endelig fik vi brug for de opøvede talenter, så vi kunne vise hvad det der golf går ud på.
Det er altid forbundet med en vis interesse at se helt nye slå de første slag – og så lige så stille få mere og mere begreb om hvordan det skal gøres. Mange morsomheder bliver der også plads til – og nogle få eder og forbandelser… men iveren står højt og det er mildt sagt imponerende at se hvad der kommer ud af anstrengelserne.

Det endte med at blive en varm og tør dag. Gæsterne fik dermed også lejlighed til at spille lidt på banen og mærke forskellen på træningsområdet og så den rigtige golf.
Og kommer gæsterne så igen? Enten som gæster igen eller måske ligefrem som medlemmer? Ja, det gør de. Der var nogle der meldte sig ind på dagen og andre som har fået smag for spillet ( og vel også smag for klublivet) og meget snart vender tilbage for at se nærmere på det fantastiske vi har.

Som altid holder klubfolkene en lille samling efter disse arrangementer. Her samler vi erfaringer til næste gang.  Ved samlingen i dag, var der bred enighed om at sørge for bedre vejr næste gang…
Det gør vi så!

Tak for denne gang  – både til gæster og til klubfolkene der gav en hånd og som var stærkt medvirkende til at en ellers truende regnvejrsdag blev en sjov og hyggelig dag.

2013-08-17 Åbent hus Telt på rangen2013-08-17 Åbent hus Range2013-08-17 Åbent hus unge på range2013-08-17 Åbent hus Helt ung på range



Tryk her for at komme tilbage.