Præsentation af en sponsor

 

Vi anbefaler:

I vores område findes 2 adresser:
Herlev hovedgade 195, 2730 Herlev

Agenavej 39 B, 2670 Greve

Klik på billedet og se mere om denne sponsors tilbud.

Se alle sponsorer her

Bliv medlem

Nyhed: Årets Sct. Hans tale

Jeg har lovet at lægge min tale ved Sct. Hans bålet på hjemmesiden.
Det gør jeg hermed.

Den version I finder herunder indeholder hele talen, uden mikrofon udfald og eventuelle tabte afsnit og andet som kunne forstyrre helheden.

Sct. Hans 2013

Har alle fået en pind?

Når vi tænder bål Sct. Hans aften, er vi ofte at finde i et muntert – opstemt humør. Sådan en halv juleaften – uden forventningen om de fysiske gaver.
Man glæder sig til bålet.
Hele dagen eller måske flere dage forud, har man gået og har luret på vejret – den allestedsnærværende spiller, som sætter sit umiskendelige præg på enhver udendørs aktivitet.

Der er noget, med det der, med at brænde bål. Det fascinerer. Det drager. Vi kigger efter bålet, hvis vi er kommet lidt på afveje – og henter vennerne, når det tændes.
Stadig forventningsfulde står vi der, og nyder flammehavet – en heks futter af – og vi jubler skræmte, når gnisterne flyver særligt højt.

… og så lige så langsomt synker bålet lidt sammen, og tager vores tanker med sig. Vi bliver lidt efter lidt mere stille – og ender i fælles eftertænksomhed…. Og i bedste fald i reflekteret drømmeri.

Denne eftertænksomhed eller drømmeriet er nok værd at standse lidt ved.
Vi kan, lige her og nu, give os selv en chance, som vi ellers sjældent får.
En tid i eftertanke – sammen med andre – i rolige omgivelser.

Der kan løbe mange tanker af sted:
– Ting vi har nået eller ikke har nået – er jeg den eneste der har det sådan?
– Slægtninge vi ikke har set længe – er jeg virkelig så kedelig?
– Den dybtfølte lykke ved at have en familie – men de kunne nu godt have opdraget de børnebørn lidt bedre…
– Det ødelagte indspil på hul 7 – lortespil!!

Tillad mig at give et par gode ting at tænke over — hvis I altså skulle stå og mangle en tanke at tumle med.

Har du givet andre en opmuntring i dag?
Husk at sige tak. Ikke til nogen specielt – bare sig tak for samværet – for tiden – for den lille håndsrækning – og det venlige smil.
Husk selvfølgelig også at sige tak til dem, der giver den store håndsrækning – dem der trækker det store læs – og i særdeleshed til dem, der er der hele tiden. Giv hånden eller et klap på skulderen – eller bare sig tak.

Jeg ved i øvrigt, fra egen erfaring, at det er vidunderligt at være modtager af opmuntringen…

Har du givet noget væk i dag?
Vær aldrig – aldrig – aldrig smålig. Gavmildhed og generøsitet er den nemmeste og mest vidunderlige vej gennem livet – det giver faktisk mere overskud til dig selv. At give bringer en langt større og varmere tilfredsstillelse end at tage.

Hvad har du gjort for fællesskabet i dag?
Husk at pleje fællesskabet, så det også er der, når du en dag virkelig har brug for det. Når fællesskabet finder sammen har vi aldrig problemer – kun opgaver. Synergi – I kan slå ordet op i en ordbog – er en af naturlovenes vigtigste paragraffer. Jeg siger ikke, at vi kan løfte hele verden sammen, men sammen kan vi mageligt løfte den opgave, vi er sammen om.

Har du været nærværende i dag?
Husk at græde af det sørgelige og at grine af det sjove. Tag altså stilling til det sørgelige og sjove – lev med og deltag – vær involveret – vær autentisk. Det beriger dit eget liv og ikke mindst andres.

Og så kommer den store, stygge tanke: Skal jeg nu gå rundt og sige tak hele tiden til folk, samtidig med, at jeg skal give dem alle mine værdier og i øvrigt lade dem fylde mine ører med al deres elendighed – og så skal jeg oven i dette skal have empati med dem?
Ja, det skal du – for alternativet er noget rigtig skidt!
Det er, når vi ikke vil hinanden – eller når hinanden – at det hele går af h… til.

Det danske samfund har nu i de sidste 30 år forsøgt at få egoismen, det individuelle – solo-ræset til at fungere, men nu må den ide snart give fortabt, i en rygende ruin af økonomisk kaos og tragisk menneskelig ensomhed.
Måske bliver fællesskabets værdier og fabelagtige kraft genopdaget i de næste år.

Det bliver ikke nødvendigvis en tilbagevenden til tidligere tiders hippier med hønsestrik, hængepatter, fælles børn og bofællesskaber. Det bliver noget andet – men det vil, i det mindste indebære, at vi relaterer os til hinanden med det fælles for øje…. Og ikke – som vi har set det i mange år – med individuelle gevinster, hurtig profit og sociale omkostninger.

Hvad skal der så opstå af asken fra denne ruin? Hvordan vil I have at Jeres verden skal se ud?
Husk, at det fælles er vores projekt – ikke andres.
Vi – du og jeg – har endegyldig indflydelse på, hvordan fremtiden bruges – og indrettes. Vi kan ikke standse fremskridtet … nej … men vi har faktisk ret og pligt til at fastslå, hvordan nye landvindinger bruges i fællesskabet. Vi kan jo sige ”ja-tak” og ”nej-tak”.

Så ved enhver ny ting eller forandring – kan du passende spørge dig selv – er det noget jeg syntes er til gavn eller gode for fællesskabet?

Måske er det noget af det, vi kigger efter i det ulmende bål. Hvad kan der komme ud af asken? – Hvad bliver det næste? – mere af det vi ikke forstår eller i øvrigt kan bruge?

Alle tænker vi på, at verden burde forandres. Men ikke ret mange ønsker at tænke på, at vi selv burde være anderledes. At forandringen først og fremmest ligger hos os selv.

Vi kunne jo alle sammen overveje, hvilken pind vi ville kaste på bålet – og dermed tage afsked med. Hvad er det, som vi hver i sær, vil gøre anderledes for at opnå det ønskede?

I min forståelse er Sct. Hans en hyggelig tradition – med plads til de lidt store tanker og følelser. Så slå Jer løs og tænk lidt over det… og vælg så noget, som I vil forandre hos Jer selv – til glæde for Jer selv – og for andre.

I har alle fået en pind, der lige om lidt kan kastes på bålet. Tænk lidt længere over det og giv dig selv – og ikke mindst det fællesskab vi har, en chance for den positive forandring, du selv har valgt.

Ligger der pinde tilbage, må vi erkende at have nogle stivstikkere mellem os. Hvad vil vi gøre med dem?

Det fællesskab vi har her lige nu i aften – skal vi passe på, og sørge for til stadighed er et fællesskab. Hvordan er det nu lige, at vi tilpasser det til fremtiden og samtidig holder på de værdier, der gør det til et fællesskab vi vil være i? Hvilke opgaver skal vi løse sammen, for at vi om 10 år stadig har et fællesskab, der er værd at komme i?

Jeg vender lige tilbage til mit udgangspunkt… For et halvt år siden, var det jul – med de traditioner der efterhånden er opbygget der med gaver til hver enkelt. Lad os lade det symbolisere individets fest – og lad os så have Sct. Hans festen, som en ihukommelse og stille fejring af fællesskabet.
Der kan sagtens være stor kærlighed i begge højtider – det skal vi ikke røre ved.

Når vi kigger ind i bålet drømmer vi. Sådan ser det i hvert fald ud.
Jeg drømmer om en verden, hvor fællesskabet er større end hver enkelt person – med gensidig inspiration, støtte og ansvar som det glødende formål.

Og sådan vil jeg efterlade Jer – sikkert i vildrede over betragtningerne – men under alle omstændigheder reflekterende… og vil lige så stille trække mig væk fra talerstolen ned i fællesskabet, hvor jeg faktisk har det rigtig godt.

God Sct. Hans aften.

Nu må I gerne lægge en pind på bålet….

Tak til Dameklubben for et fint arrangement denne aften…

Jesper Helmer



Tryk her for at komme tilbage.