Præsentation af en sponsor

Vi anbefaler:

Nykredit

Klik på billedet og se mere på denne sponsors hjemmeside.

Se alle sponsorer her

Nyhed: Suppe og golf?.. i Dameklubben

Dameklubbens suppematch 3.april 2013

Fader frost ikke vil give slip i sit tag, og banen ikke var åben for almindeligt golfspil.
Men dette til trods var der flere af vores medlemmer, som kom til denne åbningsmatch.

Dejligt at se Jer alle sammen med højt humør og meget at snakke om efter den lange vinter.

Vi spillede først 9 huller golf?? slagspil (bolden har jo sit eget liv om vinteren). Der blev både grinet og grædt undervejs, når man nu havde eller netop ikke havde rettet sit slag ind på noget der burde virke… og resultatet så ikke blev som forventet.

Derefter skulle vi alle ind og spise en dejlig varm suppe.

Suppen (opskrift fra Kålkællingerne), havde også ligesom sit eget liv til denne dag.
Da suppen egentlig burde være færdig, så den noget bleg og grynet ud, og den lignede ikke det, den var tiltænkt efter opskriften.
Gåde råd var lidt dyre, men saksen blev fundet frem, og gryden ned på gulvet, hvor Alic og Lillan begyndte at klippe i hvidkålen mm.
Derefter var konsistensen på suppen noget bedre, men der manglede stadig noget smag og ikke mindst farve. Hjælp udefra forsøgtes, men da gurkemeje ikke fandtes inden for rækkevidde, fik den i stedet for en hel del karry og paprika….
Nu var suppen fin i kuløren og smagte ganske godt.

Dameklubben fik først historien om suppens tilblivelse, da alle var færdige med at spise.
Alle havde dog forinden tilkendegivet, at det var en rigtig god og dejlig suppe.

Normalt har vi ikke problemer med den mad, der bliver tilberedt til vores spisematcher, men denne gang var lidt speciel og fortjener derfor særlig omtale her. (Herreklubben undlader at kommentere indlægget…)
Dameklubbens sæson er hermed skudt i gang…

Stemningsbilleder fra aftenen ses herunder…

Foto suppematch 2013  2 Foto suppematch 2013 1 Foto suppematch 2013 3 Foto suppematch 2013 4

 



Tryk her for at komme tilbage.