Nyhed: Herreklubbens tur til Kalundborg Golfklub 9. junu 2013
En flot tradition blev holdt i hævd, da Herreklubben søndag d. 9. juni besøgte Kalundborg Golfklub. 30 morgenfriske spillere mødtes ved vores klubhus kl. 6.00 og da yderligere 5 spillere sluttede sig til i Kalundborg, var vi 35 spillere, der efter et herligt morgenmåltid, startede matchen kl. 9.00.
Morgenafslapning i bussen 3 kæmper på hul 14
Mange spillere havde spillet banen adskillige gange gennem årene og snakken gik lystigt om hvordan de enkelte huller skulle spilles. Mange talte om det frygtede hul 13 med et udslag på 135 m over søen, men match-komiteen havde været så venlige at ingen i “kold” tilstand skulle starte på dette hul. Hullet levede dog op til sit ry og kostede adskillige bolde. Efter afslutning af hul 9 var der en velfortjent drikkepause på terrassen, hvor ikke mindst cafeéns Leffe var et populært valg.
Kolde øl og varme fiskefileter
Efter 18 udfordrende huller, med bagni i strålende solskin, var det tid til endnu en øl på terrassen og den efterfølgende overdådige frokost, hvor en enkelt snaps sneg sig ned hos de særlig tørstige.
Dagens sidste store begivenhed var præmieoverrækkelsen. Pointene blev talt sammen, spillerne inddelt i 3 handicapgrupper og vinderne blev.
Laveste handicap: Ronny Saxkjær
Mellemste handicap: Thomas Kofod
Højeste handicap : Rasmus Petersen ( chauffør )
Nærmest hul: Claus Behrndtz
Længste drive: Poul Bregendahl
Som det fremgår af billederne var vinderne ovenud glade for de flotte præmier. Stort bifald til alle vindere, deltagere og til herreklubbens nye bestyrelse, der med dette første udenbys arrangement fik bevist, at de kan løfte den tunge arv.
Vinder lav. handicap Vinder mellemste handic.
Nærmest hul Længste drive