Præsentation af en sponsor

Vi anbefaler:

Golfturen.dk

Klik på billedet og se mere om denne sponsors tilbud.

Se alle sponsorer her

Nyhed: Jubilæumsfest – Skt Hans

 

Et brag af en jubilæumsfest Sankt Hans Aften

Sankt Hans Aften 2019 blev en fantastisk dag i klubbens historie. 154 glade deltagere tog del i dagens arrangement, heraf skulle 130 spille med i dagens særlige jubilæumsmatch.

Dagen startede med taler fra formanden Aksel Beckmann, Karin Thøgersen fra DGU og borgmester Steen Christensen. Alle tre fremhævede klubbens særlige gode stemning og det sociale sammenhold. Der var tak til de ansatte og de mange frivillige, der i gennem tiden har sikret en god drift af klubben.  DGU havde 4.000 kr. med til etablering af ”Wall of Fame” i klubhuset.

Så blev dagens match skudt i gang. Der var helt særlige regler denne dag og helt særlige huller blev taget i brug, så det var muligt at have 130 golfere i sving samtidig. Der var stor spænding om det var muligt, at få afviklet 18 huller inden festmiddagen. 

Dagens nye 9 huller var: 5 huller på driving range spillet med Stig Vissings flade tennisbolde, 2 huller på putting green og 2 huller på Vesterledet. Det lykkedes på omkring 2½ time at afvikle turneringen med kun lidt ventetid.  For dem der ikke spillede golf, var der arrangeret en dart-konkurrence. 

Alt klappede så alle kunne nå en forfriskning og præmieuddeling før middagen blev serveret. Stor tak til sponsorer som bidrog med præmier: gavekort fra BF Herremode i Centeret, greenfri billetter fra vores venskabsklubber, supplereret med vin og chokolade. 

Festmiddagen bestod af en dejlig 3 retters menu og Kvickly havde sponseret 50 flasker vin. I bedste klubånd havde deltagerne selv service med (og tog opvasken med sig hjem). Det blev til nogle dejlige timer med skøn mad og et dejligt selskab.

Aftenen blev rundet af med Skt. Hans bål og en fantastisk tale ved Flemming Madsen, der roste sammenholdet i klubben og gav sjove eksempler på hvilket herligt – og af og til irriterende spil – golf er. Med ønsket om at klubben vil bestå i mange år fremover, blev heksen sendt afsted til Bloksbjerg.  

Det blev et rigtigt flot arrangement som bestyrelsen og en række frivillige hænder fik stablet på benene. En stor tak til alle, der fik det hele til at lykkes. Længe leve Albertslund Golfklub!

 

   

Dagens vindere


Båltaler Flemming

Heksen der skulle afsted

 



Tryk her for at komme tilbage.