Præsentation af en sponsor

 

Vi anbefaler:

I vores område findes 2 adresser:
Herlev hovedgade 195, 2730 Herlev

Agenavej 39 B, 2670 Greve

Klik på billedet og se mere om denne sponsors tilbud.

Se alle sponsorer her

Bliv medlem

Nyhed: Sidste Herredag i 2012

Så er det slut. Ikke mere Herredag i år. Det er egentlig en skam – nu gik det lige så godt.

En ganske fin aften. Ikke specielt koldt og ingen regn (selvfølgelig). Glade Herre spillere og pæne scores.
Selvfølgelig var der så lige de Herrer, der ikke helt kunne finde ud af, hvornår denne Herredag skulle begynde – men det kunne ikke slå skår i glæden og forventningen. Hellere for sent end slet ikke…
Og forventninger var der masser af. Ikke mindst til de gule ærter som traditionelt ligger på en bund af brændt porcelæn i en afrunding af øl og en lille snaps – denne sidste Herreaften. Før vi blev sendt på græs, kunne man sagtens ane duften af noget stort i køkkenet…

Lad det være sagt med det samme – forventningerne blev fuldt og helt indfriet. Det er lige til et nyt realityshow på TV. “Danmarks bedste gule ærter for Herrer”. Vores drenge er allerede sikret en finaleplads. På trods af en lærling på holdet. Lærlingen skulle på forsøgsbasis snitte løg og det er givet, at han har lidt at lære… men han har jo også årene foran sig. Læretiden er minimum 5 år.

Det var altså sidste chance for at dupere alle andre med fantastiske historier og pral med egne evner og kunnen. Og jeg skal ellers love for, at den chance ikke gik spildt. Mage til beskrivelser går der mange år i mellem. Man kunne godt få en lille fornemmelse af, at der skulle have sneget sig en smule erindringsforskydelse ind – måske ligefrem en knivspids fordrejning af sandheden, men det er jo ikke noget, der gør sådan en aften kedelig – tværtimod.
Endnu mere spændende er det at lægge øre til de fantastiske ting der kommer til at ske for enkelte spillere – næste år.

Pragtfuldt.

Interne golfudtryk som “dame-øl”, “han endte med Aben”, “en score til Bo” og “han tabte i skins” fyldte lokalet. Men skal det også koste at skyde et birdie-putt for kort? Må man lave kartelvirksomhed i skins? Hvis man spiller om en øl – skal man så kun give en ½ øl når spillet går over 9 huller?
Jo… luften er tyk af gode spørgsmål.

Denne aften var jo præget af afslutning og afsked, og dermed en hel del sorgmod. For at bøde på denne sindsstemning har Herreklubben tradition for at tilføre lidt fest og farver ved at uddele  dags- måneds- og årspræmier. (Men ingen klappepræmier…!) Den store lykke er dermed forbeholdt de få… vi andre får bare varme hænder…
Præmieuddelingen giver en masse Herrespillere mulighed for at lave larm med hænderne og for at finde på spøjse tilråb til de heldige og dygtige og den mulighed bliver udnyttet.

Dagens resultat:

A-rækken: Per Pedersen med 18 point
B-rækken: Leo Dahl med 23 point (Havde han mon spillet EDS?)
C-rækken: Ole Skovgaard med 18 point.

Nærmest hul: Sugar Mlangeni med 2,25 meter

Månedens resultat:

A-rækken:
1. Nicolai Bast med 27 point
2. Søren Hedegaard med 16 point
3. Mikkel Wessel Larsen med 14 point

B-rækken:
1. Thomas Kofod med 27 point
2. Jørn Bast med 15 point
3. Erik Pedersen med 14 point

C-rækken:
1. Makis Knaake med 25 påoint
2. Michael Andersen (Den største af dem) med 16 point
3. René Andersen med 15 point

…og så blev præmieorgiet rundet af med årets præmier:

A-rækken:
1. Nicolai Bastmed 105 point
2. Bo V. Christensen med 105 point (Hvorfor og hvordan fortaber sig i det uvisse – måske noget me bedst i denne måned?)
3. Mikkel Wessel Larsen med 91 point

B-rækken:
1. Thomas Kofod med 80 point
2. Jørn Bast med 79 point
3. Per Lorentzen med 76 point

C-rækken:
1. Bo Nielsen med 128 point (Årets højdespringer)
2. Ole Skovgaard med 70 point
3. Michael Randrup med 68 point

Pyyyha… så var hænderne også noget varme….nærmest gloende.

og så var det ellers på tide at dunke hinanden på ryggen og minde hinanden om, hvor gode vi er.
Specielt madholdet fik en hyldest – helt fortjent. Dog fik lærlingen en over nakken for det med løgene – nogle af dem var ikke fint snittet. Han må komme efter det må han.
En særlig pris gik denne aften til Inge Lise. Utrætteligt har hun stået for at kradse penge ind hver spille aften – og ikke mindst for salg af pølser. Vi nævnte ikke Villy i aften, men alle tænkte på ham… i en sælsom blanding af glæde og sorg.

Til sidst rejste formanden sig (måske fik han hjælp?). Han ønskede os alle en god vinter – eller sådan noget lignende – og mindede om at sæsonen i 2013 begynder den første tirsdag i april – hvis vejret og greenkeeperen ellers tillader det.

Men altså foreløbig ses vi den 20 november i Grøndalscenteret til en rask gang Sim-golf og en varm ret hos grækeren. Læs mere om dette arrangement her: invitation Herreklub 20112012 jhp

Tak for en god sæson.

 



Tryk her for at komme tilbage.