Præsentation af en sponsor

Vi anbefaler:

Nykredit

Klik på billedet og se mere på denne sponsors hjemmeside.

Se alle sponsorer her

Nyhed: Skt Hans hygge og match

Skt. Hans hygge og match 2017

Igen i år havde vi en fantastisk Skt. Hans match med efterfølgende hygge.
Rigtig mange havde igen i år lyst til at være en del af det dejlige samvær som vi har tradition for at have i klubben.

Inden matchen, skålede vi alle i lidt heksedrik, dameklubben bød velkommen, og aftenens forløb blev kort fortalt.
Vi skulle spille greensome, og der var længste drive på hul 5 og nærmest hul på hul 8.

Alle fremmødte glædede sig til at spille, trods hekseskyerne ikke havde forladt os, og
regnen var igen i år på spil, dog ikke så meget at man blev rigtig våd, kun nogle fik
våde og kolde fødder.
Og de fleste vidste fra tidligere år, at det kunne være svært at putte, da “heksene” sikkert
også i år havde været forbi greens.
Dette var rigtig gættet, specielt hul 4 var meget svær at putte på.

Men, flotte scores var der heldigvis nogle som kom ind med:

Anna Ziegler og Sven Aggerholm med 18 stb
Mikael Andersen og Hanne Kuhre  med 16 stb
Lene Strandby og Nicklas Strandby med 16 stb
Snorre Lorentzen og Lasse Pedersen med 15 stb
Længste drive:   Anna Ziegler og Snorre Lorenzen
Tættes hul: Maj Britt Jensen og og Snorre Lorenzen.

Efter spillet var det tid til at grille den medbragte mad, og div. salater – kartofler – kaffe
og hjemmebagt kage blev spist med stor begejstring.

Vores egen heks skulle sendes til Bloksbjerg, og hende fik vi sendt godt afsted i
aftenskumringen på bålet.
Herefter skulle der ikke være nogle hekse tilbage.

Båltalen blev holdt af Poul Bregendahl, dejlig tale som omhandler både Skt. Hans, vores egen klub og klubliv samt medfølelse for andre.
Og selvfølgelig blev midsommeren sunget ind.

STOR tak for hjælpen til vores greenkeepere, samt Jesper og Ebbe

Vi ønsker jer alle en fortsat god sommer.

Mange knus fra dameklubben
Alic – Yvonne – Mary – Else – Inge-Lise og Inge



Tryk her for at komme tilbage.