Præsentation af en sponsor

Vi anbefaler:

Nykredit

Klik på billedet og se mere på denne sponsors hjemmeside.

Se alle sponsorer her

Nyhed: Vinaften i højt humør!

Fredag den 17. Marts afholdt sponsorudvalget sammen med vores sponsor, Kokkens Vinhus i Glostrup en vinsmagning.

21 forventningsfulde medlemmer var mødt frem, og Kokkens Vinhus stillede med deres yngste medlem af familien, Christoffer Kock.
Dygtighed og passion kender dog ingen alder, og Christoffer førte os gennem levende beskrivelser af de franske landskaber og de familieejede druer vi fik lov at smage.
Christoffer var i skarp træning frem mod årets DM i smagning, og kunne bla. berette om sidste år, hvor han smagte mere end 4000 forskellige vine.
Rundt regnet 10-12 pr. dag.
Men han snyder også og hælder kriminelt meget ud i spyttespanden.
Det gjorde vi andre ikke og startende med champagne, henover hvidvin, rødvin og sluttelig lidt sauterne steg stemningen og tonelejet betydeligt.

En helt igennem skøn aften, som bestemt ikke skal være den sidste af sin slags. Med de 8 flasker vi smagte er der stadig 3992 vi mangler for at matche Christoffer.

Tak til Kokkens Vinhus, og til de fremmødte for støtten og den gode stemning.

 

 



Tryk her for at komme tilbage.