Nyhed: Scoringen var i top !
Vejret var typisk dansk sommervejr, mest skyet men også med lidt sol ind imellem. Temperaturen var svingende fra 15 til 18 grader, vinden var behagelig. Banen stod som sædvanlig flot, og 51 forventningsfulde medlemmer af 60`er klubben var mødt frem til lodtrækningen klokken 8,30.
Lykkens gudinde til at fordele spillerne ved lodtrækning var Jytte Køj og den rette bogføring blev foretaget af Inge-Lise Nørklit.
Efter godt fire timers kamp mod sig selv og banen var alle inde igen og efter frokostindtagelse kunne spændingen om præmierne udløses. Scoringerne var relativt høje, og der har nok været nogle som troede at 33 stabelfordpoint ville række til en 1. præmie, men nej.
4 spillere havde opnået 33 stabelfordpoint. Henrik Rasmussen, Anna Ziegler og Steen Bender måtte vige pladsen p.g.a. højere spillehandicap, men får hædrende omtale.
Nr. 4 med 33 stabelfordpoint blev Preben Olsen.
Nr. 3 med 34 stabelfordpoint blev Hartvig Madsen.
Nr. 2 med 35 stabelfordpoint blev Knud Bender.
Nr. 1 med flotte 40 stabelfordpoint blev Lene Barfod. Tillykke med det nye handicap.
Der er endnu fredag klokken 10:45 2 ledige pladser til 60`er Klubbens sommermatch, torsdag den 25. juli 2013.
Søren