Nyhed: TILLYKKE MED OS!
I onsdags den 22. maj, havde Dameklubben 20 års jubilæum!
I dagens anledning var Alice Bender og Kirsten Gindrup, som tidligere forkvinder inviteret, sammen med vor alles Lisbeth Laungaard, samt alle i dameklubben, til 9-hullers spil, udklædt som i gamle dage med tækkelig nederdel og hat!
Det blev dog ikke til noget spil, da det mildt sagt øsregnede hele dagen!
Greenkeeperne vil nok takke os for at vi blev inde! Nå, men allerede fra morgenstunden blev der lystigt ringet til os i bestyrelsen: skal vi virkelig spille! Nej, vi skulle ej! Men sikke en hyggelig fest vi havde!
Alle sejl blev sat til, og stemningen var god, som sædvanligt, lige fra begyndelsen! Vi fik en lækker racelette menu, og det var ikke uden besvær! Relæet slog fra gang på gang! Det elektriske havde det ikke så godt med 44 damer, der skulle lave sin egen mad på 6 raceletter! Men til sidst lykkedes det, og mætte og tilfredse kunne vi, efter nogle dejlige golfsange, TAK til Kirsten G. og Marita, rydde det hele til side og vente på kaffe og lagkage!
Den nuværende formand holdt så en lille tale ud fra den alle første skrivelse, da trivselsudvalget havde indkaldt til stiftelse af Dameklubben!
Sjovt nok fungerer det nogenlunde på samme måde efter 20 år!
Til fødselsdage plejer man jo at få gaver, og vi fik også en dejlig blomst fra de ”gamle” forkvinder! Den hænger nu ude på terrassen, så pas godt på den! Tak til Alice og Kirsten også for de søde ord og hilsener i kortet!
Men… i dagens anledning, var vi i bestyrelsen blevet enige om, at vi ville give en gave!
Klubben trænger gevaldigt til en ny opvaskemaskine og den køber vi!
Alle Dameklubbens medlemmer, der var til stede, syntes det var en mægtig god idé og der blev klappet lystigt! (Måske fordi man ikke kunne protestere)
Vi hyggede os gevaldigt og ingen ville gå hjem. Men man har vel sine fiduser!
Alarmen gik klokken 22.00 og den fik vi ordnet. Men efter nogle minutter gik den i gang igen og kunne ikke stoppes. Var det nu husets alarm, eller var det brandalarmen???
Vi fik ringet til kommunen, men alarmen ville ikke holde op. Derefter ringede vi til vores Jesper og jeg ved ikke hvad!
Vi blev beordret udenfor og så gik damerne hjem – det var jo ikke særligt sjovt at stå derude i øsregnen! Så nu ved I hvordan man får folk til at gå hjem!
Stort TAK til alle der var med og stort TAK til min dejlige bestyrelse for endnu et godt arrangement!
Vi ses næste gang, om ikke før, så til Heksematchen!
Lillan Heinrichs